Matematik

3 spørgsmål før mateksamen

01. juni 2010 af xsofiekd (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej! Jeg sidder og læser til mundtlig mat-eksamen, og tre af spørgsmålene driller:

15. Integralregning
Gør rede for begrebet stamfunktion og for de regneregler, der sætter os i stand til at bestemme stamfunktioner til polynomier.

Jeg kan godt gøre rede for hvad en stamfunktion er, men hvad skal jeg forklare om i anden del af opgaven?

Det andet er:

Gør rede for binomialfordelingen. Forklar begrebet kumuleret binomialsandsynlighed og giv eksempler på anvendelse af binomialfordelingen.

Her er det især "kumuleret binominalsandsynlighed" jeg aldrig har hørt om før og ikke kan finde nogen steder?

Det sidste er, at jeg skal forklare hvad a og b betyder i en potensfunktion. Dette kan jeg heller ikke finde svar på.

Håber nogen har tid til at hjælpe med en eller flere af tingene :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. juni 2010 af AMelev

Ad 15) Når du har styr på stamfunktion er det forholdsvis nemt at finde stamfunktion til polynomier
f(x) = anxn + an-1xn-1 + .... + a1x + a0

Når man differentierer, rykkes potensen ned og potensen bliver 1 mindre. Når du skal den anden vej, skal du "gøre modsat" - potensen skal være 1 større og du skal dividere med den (∫xndx = 1/(n+1)xn+1+ k), så
F(x) = 1/(n+1)anxn+1 + 1/nan-1xn + .... + 1/2a1x2 + a0x +k, check med integrationsprøven

Ad sp.2) Kumuleret sandsynlighed betyder P(X≤ t), altså en summering af alle de P(X=s), hvor s ≤ t

Ad. sp.3) f(x) = bxa, så f(1) = b, dvs. grafen går gennem (1,b)
mht. a betydning af a er jeg lidt usikker på, hvad der menes.
Hvis du tager log på begge sider af forskriften ender du med log(f(x) = a·log(x) + log(b), hvilket viser, at log(f(x) er en lineær funktion af log(x), så hvis du plotter punkterne (log(x),log(f(x)) får du en ret linje med hældningskoefficienten a.
Hvis du i stedet plotter (x,f(x)) i et dobbeltlogaritmisk papir, kan a bestemmes ved, at du med lineal måler "y-tilvækst" og "x-tilvækst".
Det er også muligt, at det er formlen for a, der skal vises.  Se evt. https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=855764


Svar #2
02. juni 2010 af xsofiekd (Slettet)

Tusind tak for dine svar, det hjalp meget :)


Skriv et svar til: 3 spørgsmål før mateksamen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.