Almen studieforberedelse (AT)

Biologi - Metode, empiri og teori

06. juni 2010 af One_Smash (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej alle.

Jeg skal til AT-eksamen i morgen i historie og biologi.

Historiedelen har jeg ret godt styr på, men hvad angår biologi med hensyn til metode, empiri og teori, bliver jeg nødt til at spørge om lidt hjælp :)

Mit emne er koleraepidemien i København i 1853.

Jeg startede med at opstille en hypotese om, at der kan have været en sammenhæng mellem koleraepidemien og urbaniseringen, der skete som følge af den industrielle revolution.

Jeg har forsøgt at undersøge min hypoteses holdepunkt ved at læse om bakterier og især koleras leveforhold og -vilkår. Under industrialiseringen flyttede folk til byerne, i den her situation København, hvilket gjorde befolkningstætheden større og medførte et utrolig dårligt miljø - hvad angår sanitære forhold. Blandt andet blev fugtigheden i Københavns gårde øget, og vandforsyningerne blev forurenet, da afføring og lignende flød i gaderne.

Kolera lever i fugtige og næringsrige omgivelser, som passer til tilstanden af Københavns daværende vandrør, som var lavet af træ, og derfor konstant fugtige og i forrådnelsestilstand.

Ergo har jeg eftervist og verificeret min hypotese om, at der kan have været en sammenhæng.

Dog har jeg ikke lavet noget naturvidenskabeligt forsøg eller lignende, men min fremgangsmåde har svaret til en hypotetisk-deduktiv arbejdsform.

Er jeg på rette spor?

Hvad angår teori, kan jeg så kalde det, som jeg har læst i diverse biologibøger om bakteriers og koleras leveforhold og formeringsevner for min biologiske teori?

Og hvad med empiri??

I historie har jeg noget om nogle læger og videnskabsmænd, der lavede forskellige forsøg til at forklare, hvad kolera var.. Kan jeg bruge det som empiri? sammenligne deres resultater med hvad vi ved i dag?

MVH Mette


Brugbart svar (0)

Svar #1
06. juni 2010 af YodawgYowwwwwww

Jeg ved ikke helt om det er særligt biologisk det du går ind og gør der? Der er jo hverken et forsøg eller lignende, det er mere en hypotetisk-deduktiv tilgang du har haft, men jeg synes da det hældere mere til at være en blanding af historie og biologi, men hovedvægten på historie.

Jeg vil foreslå dig, hvis du kan, at se på John Snow. Han arbejdede hypotetisk-deduktivt med et decideret 'forsøg', hvor han fik eftervist hans hypotese, nemlig at kolera er en vandbåren bakterie.

http://en.wikipedia.org/wiki/John_Snow_(physician)

^Der er et kort til højre over resultatet af den analyse der fik bekræftet hans hypotese, hvor man kan se at der er et klart epicenter ved den brønd han mistænker for at være skyld i kolera.

Her er hans eget brev til en medicinsk-forening, hvor han forklarer hvordan han har arbejdet og hvad han fandt frem til. Der kan du evt benytte historie-faget og kildekritikken dér.

http://www.ph.ucla.edu/epi/snow/choleragoldensquare.html

Empiri i AT-sammenhæng er jo bare 'materialer', så din empiri mht. John Snow, hvis du har problemstillingen "hvad fandt John Snow frem til" så vil det jo være kortet over London, eller i historie vil det være brevet til den medicinske forening.

Som sagt, det du selv fremlægger, altså du laver jo ikke et rigtigt forsøg, så jeg ved ikke, jeg synes ikke det er en særlig stærk undersøgelse du laver ift. biologi-faget. Der synes jeg det vil være bedre at se på John Snow.

I tilfældet med John Snow er hans teori nemlig at kolera er en vandbåren bakterie. Den daværende medicinske forståelse var at kolera var luftbåren. I dette tilfælde kan du også snakke om paradigmer, hvor Snows smitteteori præsenterer et paradigme, hvorimod de generelle medicinske forståelse, normalvidenskaben, præsenterer et andet paradigme. I den sammenhæng kan du sige at Snows teori havde været en anomali for den normale videnskab, altså det herskende paradigme.

Jeg ville lave vinklingen på denne måde. Bare et forslag :- )


Svar #2
06. juni 2010 af One_Smash (Slettet)

Hej.

Jeg har allerede John Snow med i min opgave, dog som perspektivering :) Men det kan godt være, det vil være en bedre ide, at tage ham med under forståelsen af kolera. Dog arbejder han med epidemien i London, der først brød ud et år senere, end den i København?  -  Ville det være en ide så at vurdere, hvilken indflydelse det kunne have haft, hvis lægerne i København havde kendt til Snow's opdagelser? :)

Min historiske kilde er en artikel - 'Lægeforeningen mod Cholerae', der beskriver, hvilke forholdsregler Københavns læger tog, for at nedbringe tilfældene af kolera - min vurdering af effekten af disse forholdsregler kan uddybes yderligere ved at se på, hvad John Snow fandt ud af.

Med hensyn til mit spørgsmål angående, hvad jeg har læst om bakterier og deres leveforhold og vilkår, vil jeg kunne sige, at det er teorier, jeg har anvendt i min opgave til forståelsen af kolera? :)


Brugbart svar (0)

Svar #3
06. juni 2010 af nanabech (Slettet)

I historie er din empiri  = det materiale du har brugt. Altså, dine kildetekster. Så ja, de tekster du har brugt, er en del af din empiri.. HUSK i forbindelse med historie, at nævne kildekritik som en metode, da det er metodEN i historie :)

Når du sammenligner deres resultater, men nutidens viden, perspektiverer du, og det er fint at gøre :) - husk selv at nævne det..  fx "blablabla som kan perspektiveres til i dags viden indenfor blablabla".. Dette er ikke som sådan en metode - blot en måde at vise en form for historisk overblik. Hvis du kan underbygge dette med nogle af dine resultater fra biologi, viser du samtidig hvordan fagene spiller sammen, hvilket er et af hovedformålene med AT.

Mht  biologi havde jeg selv om Darwin (var oppe i fredags og fik 12), og der snakkede jeg ikke om hvilke metoder jeg selv havde brugt, da jeg - ligesom dig - ikke havde lavet nogle forsøg i forbindelse med AT. Til gengæld snakkede jeg om hvilke metoder Darwin havde arbejdet ud fra, og hvilke metoder, der er typiske indenfor biologi. Men jo, din arbejdesform lyder hypotetisk-deduktiv - specielt hvis du har et eksempel på et forsøg, hvor det du siger om koleras 'levevis' underbygges?


Brugbart svar (0)

Svar #4
06. juni 2010 af nanabech (Slettet)

Som schade siger, så lyder det med Snow som en rigtig god idé, da du ville have et bedre udgangspunkt for at vise metoden i biologi!

 


Svar #5
06. juni 2010 af One_Smash (Slettet)

Super, tusind tak for hjælpen :)

Har overvejet lidt at nævne, at hvis jeg havde haft remedierne til det ,ville jeg have lavet nogle forsøg, som kunne teste bakteriers formeringsevne, og overlevelsesmuligheder. Fx ved forsøg med bakteriekulturer i petriskåle eller lignende :) bare for at kunne perspektivere til andre anvendelige metoder :)


Skriv et svar til: Biologi - Metode, empiri og teori

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.