Fysik
Spørgsmål vdr. udregning fra forsøg med resonansrør
Hej,
Jeg har for et stykke tid siden lavet et forsøg om stående bølger i et resonansrør. Vi bestemte frekvensen og noterede L ved at aflæse røret på det sted, hvor der var resonans. Jeg ved, der er en masse formler, men har lavet en udregning, jeg ikke lige kan gennemskue. Jeg har lavet lineær regression i excel og har lagt det ind som dokument til jer.
f: 1/f L (cm)
100 0,01 84
200 0,005 41,8
300 0,003333333 27,5
400 0,0025 20
600 0,001666667 12,8
800 0,00125 9,8
Har derefter sat L som funktion af 1/f og lavet lineær regression og fået y = 8517,8x - 1,0664 og R^2 = 0,9999
Efter det har jeg beregnet lydenshastighed: 4*85,178 = 340,712
Jeg har fuldstændig glemt, hvor jeg har 4-tallet fra og aner ikke, hvorfor jeg har skrevet 85,178 i stedet for 8517,8
Nogle, der har en idé om det?
Svar #1
31. oktober 2010 af kieslich (Slettet)
Det L du har noteret er jo længden af en kvart bølgelængde. Knude i bunden og bug i den åbne ende af dit rør. en hel bølgelængde er jo knude -bug-knude-bug-knude. så dine L'er skal ganges med 4 for at få bølgelængden.
Hastighed v = f*(4L) = 4*hældningskoefficienten.
du har målt i cm men skal regne i meter, derfor har du divideret med 100
Skriv et svar til: Spørgsmål vdr. udregning fra forsøg med resonansrør
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
