Debat

Hvordan kan jeg blive bedre til at skrive?

14. marts 2011 af Apple89 (Slettet)

Kære brugere

Ikke fordi det er nogen undskyldning, men jeg er dansk med anden etnisk baggrund, og jeg staver og skriver ad helvede til. Det er jeg virkelig ked af, da jeg er utrolig fascineret af det danske sprog.

Jeg læser rigtig mange aviser, og jeg ser en del dansk fjernsyn, faktisk ser jeg ikke andet. Alligevel kommer ordene ikke flydende - hverken verbalt eller på skrift. Det tager mig flere timer om at skrive en dansk stil, og jeg bruger rigtig meget tid på at tænke over, hvad og hvordan jeg skriver. Det er meget frustrerende for mig.

Problemet er, at jeg rigtig gerne vil ind og læse journalistik på højskolen i Århus, og skal til optagelsesprøve den 30 april. Jeg er meget nervøs og er bange for, at jeg dumper. Dog vil jeg tage det med oprejst pande og bare søge ind igen næste år. Men hvad så, hvis jeg ikke kommer ind 2.gang, fordi jeg er så dårlig til at formulere mig?

Derfor kære brugere, som er rigtig dygtige til at formulere sig, kan I give mig et råd med på vejen og fortælle mig, hvordan jeg bedst muligt kan forbedre mit danske sprog og ikke mindst, hvordan jeg kan forberede mig bedst til prøven?

Det skal lige siiiiiges.. Jeg taler kun dansk både derhjemme og alle mulig andre steder. Derfor er det et kæmpe PROBLEM for mig, at det danske sprog ikke falder mig naturligere.


Brugbart svar (3)

Svar #1
14. marts 2011 af Spøgelset (Slettet)

Når du fx læser bøger, kan du låne lydbøger på biblioteket, og høre, hvordan ordene udtales og derefter kan du selv prøve ;)


Brugbart svar (4)

Svar #2
14. marts 2011 af YoungSlowy (Slettet)

#0

Du beskriver dig selv udmærket, let og velformuleret :-)

Så kan ikke se dit problem....


Brugbart svar (3)

Svar #3
14. marts 2011 af kloppervok (Slettet)

Læs en masse bøger. Selv for underholdningens skyld vil det hjælpe dig. Når du læser en bog integrerer du automatisk én masse ord og talemåder og du bliver bedre til at stave, da du støder på svære ord regelmæssigt. Det var i hvert fald sådan jeg udviklede mig :)


Svar #4
14. marts 2011 af Apple89 (Slettet)

Kære alle sammen

Spøgelset:
Du har ret. Selv hører jeg en masse podcast fra P1, og det hjælper mig utrolig meget. Men det er også svært for mig, fordi jeg ikke er født dansk og ikke har danske forældre, som snakker dansk med mig. Men uanset hvad, synes jeg absolut det er et godt råd :-)

Young:
Ja, det kan vel godt tænkes, at jeg skriver udemærket. Men mit problem er, at det tager mig rigtig lang tid at formulere mig. Faktisk er min ordbog i hovedet rimelig langsom, og derfor tager det lang tid for mig at finde det ord, som jeg gerne vil sige/skrive.

Kloppervok: Mange, mange tak for dit gode svar. Det vil jeg tage til mig. Har du nogle bøger, du især kan anbefale?


Brugbart svar (3)

Svar #5
15. marts 2011 af Moderatoren

Apple, du kan f. eks. se Studieportalens dansk videoer her  og derefter tage de medfølgende tests også på studieportalen her , så bliver du måske en lille smule bedre:)


Brugbart svar (3)

Svar #6
15. marts 2011 af kloppervok (Slettet)

Altså, start med at læse nogle bøger du kan lide, dog ikke børnebøger/pixi-bøger, da sprogniveauet ikke er højt nok. Derefter kan du læse om noget fagligt, der interesserer dig, så du får nogle nye begreber ind og sådan. 

Det vigtigste er, at der er substans i det. Det kan ligeså godt være en velformuleret skønlitterær forfatter som en teoretisk fagligt specialist.

For nye vendinger vil jeg nok anbefale dig at læse essays og kronikker, da forfatterne dér har et meget kreativ, varieret sprogbrug:)


Skriv et svar til: Hvordan kan jeg blive bedre til at skrive?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.