Fysik

Ændring af tryk ved kogning af vand, i vand.?

11. april 2012 af vedikkerigtig (Slettet)

Hej

Når man koger vand hvad sker der så med trykket i vandet..?

På forhånd tak..


Brugbart svar (2)

Svar #1
11. april 2012 af peter lind

Stort set ingenting. Jeg vil lige gøre opmærksom på at trykket i vandet er afhængig af dybden


Svar #2
11. april 2012 af vedikkerigtig (Slettet)

Okay.


Brugbart svar (2)

Svar #3
12. april 2012 af hesch (Slettet)

Jeg gætter på, at dit spørgsmål hænger sammen med dit tidligere spørgsmål om kavitation ?  Svarene til dette spørgsmål henviser til links, hvori der står, at kavitations-bobler opstår ved pludselige trykændringer.

Det er lidt uheldigt formuleret. Boblerne opstår når damptrykket, ved en given vandtemperatur, overstiger trykket i det omgivende vand. Så kavitationsbobler, ved opvarmning af en gryde vand, opstår ikke på grund af trykforandringer i vandet, men på grund af temperaturstigning, og dermed øget damptryk. En skibsskrue kan derimod skabe så voldsomme trykfald omkring sig, at damptrykket ved f.eks. 10 Co overstiger det omgivende vandtryk. Dette skaber kavitationen her.

Og nu jeg er ved dit spørgsmål om kavitation, ( se link til dette spørgsmål): Kavitation opstår, når disse små bobler kollapser eller imploderer. Dette larmer i gryden, og kan direkte ødelægge metaloverflader. Du skal i linket bemærke tegningen, der viser hvorledes boblerne kollapser. Det gør de tydeligvis asymmetrisk, de bliver først flade, så "måneformede", og til sidst skyder en jetstråle af vand gennem boblen, der når den rammer en fast overflade kan have ødelæggende virkning på denne, og larmer.

Dette asymmetriske kollaps må vel skyldes asymmetri i boblens randzone i form af trykforskelle nær en skibsskrue eller temperaturforskelle ved grydebunden ( boblen opvarmes på undersiden og afkøles på oversiden ). Sidstnævnte asymmetri blev jeg simpelthen så nysgerrig på, at der måtte gøres et forsøg: Jeg stillede et glas vand ind i mikrobølgeovnen, hvor vandet opvarmes langt mere homogent end i en gryde, der kun opvarmer bundvandet. Resultat: Vandet kom i kog uden synlig eller hørbar kavitation, fordi ( gætter jeg ) at jeg havde fjernet den temperaturmæssige asymmetri. Kun store bobler, der ikke kollapsede.

Jeg ved ikke så meget om det, men det var et spændende forsøg. Prøv det !


Skriv et svar til: Ændring af tryk ved kogning af vand, i vand.?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.