Alt om hjernen

Hjernen er et organ

Hjernen styrer  sanser-synet, hørelsen, følesansen, lugtesansen

Hjernen styrer også følelser og tanker

Hukommelsen sidder i hjernen

Hjernen ligger i kraniet. Kraniet beskytter hjernen mod slag

Følelser styres i hjernen, sanserne opfattes af hjernen, hukommelsen sidder i hjernen

F.eks. nervøsitet eller angst skyldes de hormoner hjernen sender

Hjernen er obygget af milliarder af hjerneceller, som har lange trådlignende udløbere. Udløbere forbinder nerveceller med hinanden og kæmper et kæmpe netværk, som anvendes til at sende informationer mellem kroppen og hjernen.

Langt størstedelen af vores hjerneceller blev dannet ved fødslen og selve antallet kan man ikke lave om på. Nervecellernes netværk kan dog derimod godt forbedres afhængig af, hvad vi benytter hjernen til. Derfor skal vi huske at træne hjernen gennem hele livet.

Hjernestammen forbinder hjerne og rygmarv

Hjernestammen kontrollerer b.la. træthed og vågenhed

Hjernestammen forbinder storhjernen, lillehjernen og rygmarven. Alle beskeder fra kroppen til og fra hjernen går gennem vores hjernestamme. Hjernestammen er desuden ansvarlig for blodtryk og og vejrtrækken. Hjernestammen siges, at være den enkeltest del af vores hjerne. Menneskets hjernestamme ligner krypdyrenes hjerner.

Storhjernen er tung. Heri foregår fantasi, tanker, dømmekraft, beslutningstagning

Storhjernen kan opdeles i en venstre og højre del. De to halvdele er adskilt fra hinanden, men holdes sammen af hjernebjælken. Hjernebjælken består af nerveledningsbaner, som kan sende informationer melle venstre-og højrehjernedel

Venstredelen skulle være mere logisk og hjælper en med matematik, logik og sprog

Højredelen skulle hjælpe os med at tænke mere abstrakt f.eks. ved kunst og musik

Venstre del af storehjernen styrer bevægelserne på højre side af kroppen

Højre del af storehjernen styrer bevægelserne på venstre side af kroppen

Lillehjernen hjælper med at holde balancen og koordinere bevægelser. Når vi går, løber, hoper, danser osv, bruger vi lillehjernen

Krybdyr hjernen styrer mest basale drifter og behov, f.eks. behovet for sex, tørst, sult osv. 

Vores hjerne er i stand til mange fantastiske ting. Det er på grund af hjernen at vi kan lære nye sporg, rumme viden, og huske uendelig mange ting. Med vores hjerne kan vi bruge vores fornuft og forstå verden omkring os. Hjernen kan også snyde os. Hjernen kan få os til at misforstå verden omkring os. Vores hjerne er ikke udviklet til vores moderne liv med computere, TV og mobil. Hjernen blev udviklet for mange tusind år siden. Livet var hårdt og fuld af farer og mangel på mad. Sådan var menneskets liv for rigtig mange år. For at mennesker kunne overleve det hårde liv udviklede hjernen sig langtsomt til den hjerne vi har i dag. Evolution har formet vores hjerne, så den er tilpasset et liv i den barske savanne i Afrika. 

Vores hjerner er gode til at se mønstre. Vi kan se en sammenhæng mellem de ting, som foregår. Denne evne hjalp os til at overleve på savanen i Afrika for mange tusinder år siden. Hvis man hørte lyde fra en busk, kunne det være et rovdyr, som lå på lur. Så vidste man, at man skulle skynde sig væk og man kunne på den måde overleve en dag til. Det er det lille område i hjernen, som kaldes Amygdala, som får os til at reagere og handle på farlige situationer. Denne reaktion sker ofte før, at vi overhovedet er bevidst om faren.

I vores moderne liv er der langt færrere fare end livet på savanen i Afrika for tusinder år siden. Vores hjerner er i bund og grund den samme. Vi ser nogen gange et mønster, hvor der slet ikke er noget. For folk, som har været i krig eller haft andre traumatiske oplevelser, er der risiko for at de bliver ved med at se mønstre i hverdagen, som minder dem om krigen eller deres traumatiske oplevelser. 

Mange tror, at vores hjerne er en slags computer, der optager alt, vi oplever og gemmer det. Sådan fungerer det bare ikke i virkeligheden. Faktisk ændrer vores hukommelse sig hele tiden. Vi genskaber minder forfra, hver gang vi husker. Hvis det er gået lang tid siden, at du oplevede det, og du prøver at huske det. Kan det være at du husker hændelsen forkert. Din hukommelse hændrer sig nemlig hele tiden. Hukommelsen bliver også påvirket af ydre ting f.eks. personer

Vores hjerner glemmer helt af sig selv. Jo længere tid der går, jo mere glemmer vi. Hjernen har brug for at blive vedligeholdt. Hvis vi skal huske noget vigtigt, må vi repeterer det flere gange.

Den viden, som ikke bliver brugt aktivt, bliver som regel glemt af hjernen.

Vi danner hjerneceller hele livet igennem. Hjerneceller, som ikke bliver brugt, ender med at dø, så kan der blive plads til de nye hjerneceller. Hvis man f.eks. ikke bruger eller øver et sprog, som man har lært, kan man glemme en helt masse. Hvis man øver eller læser på noget, som man en gang har lært, sikrer man sig, at man ikke helt glemmer det. 

Hver gang hjernen lærer noget nyt, ændrer hjernecellerne sig. 

Hej venner, hvis I ligger inde med noget viden, må I gerne skrive på siden

Tak på forhånd og god kristi himmelfarts dag