Kemi

Find massen af det dannede stof

03. august 2014 af Mulledyr (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej

Jeg har brug for hjælp med en opgave som lyder:

Phosphor (1,00 g) reagerer med chlor (2,00 g).

Skriv et afstemt reaktionsskema for den mest sandsynlige reaktion.

Angiv massen (i g) af det produkt der dannes.

Brug følgende oplysninger: M(P)= 30,974 g/mol og M(CL)=35,453 g/mol

Er det rigtigt at reaktionen er; 2P(s) + 3Cl2(g) --> 2PCl3(s) ?

Jeg har lidt svært ved at finde massen af produktet.

Håber at nogen kan hjælpe :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. august 2014 af GalVidenskabsmand (Slettet)

Reaktionen er vist rigtig nok.

Lad os starte med at finde ud af, hvor mange mol vi har af reaktanterne:

n(P) = 1,00g / 30,974g/mol = 0,0323 mol

og

n(Cl) = 2,00g / 35,353g/mol = 0,0563 mol  <=>

n(Cl2) = 0,0563mol / 2 = 0,0282 mol

Vi skal så finde ud af, hvilket af de to stoffer, der er i underskud i reaktionen. Vi ser, at der er flere mol P, end der er mol Cl2, og da der desuden skal bruges flere Cl2 end P i reaktionen, er det altså Cl2, der er den begrænsende faktor. Vi antager, at al Cl2 bliver opbrugt, så vi finder

n(PCl3) = 2/3 * n(Cl2)

da der bliver dannet 2 mol PCl3 for hver 3 mol Cl2 ifølge reaktionen.

n(PCl3) = 2/3 * 0,0282 mol = 0,0188 mol

Molmassen er produktet findes som

M(PCl3) = M(P) + 3*M(Cl) = 30,974g/mol + 3*35,353g/mol = 137,033 g/mol

Massen kan nu findes som

m(PCl3) = n(PCl3) * M(PCl3) = 0,0188mol * 137,033g/mol = 2,58 g


Svar #2
03. august 2014 af Mulledyr (Slettet)

Mange tak for hjælpen :)


Skriv et svar til: Find massen af det dannede stof

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.