Fysik

m eller m?

08. oktober 2014 af Hansihh (Slettet) - Niveau: C-niveau

I fysik bruger man m i betydning af masse, også er der m i betydning af meter. Er der nogen andre symboler for disse, for at kunne skelne nemt igennem dem?


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. oktober 2014 af Andersen11 (Slettet)

Når m bruges som en variabel, der står for masse, sættes den i en trykt tekst med kursiv. Når m bruges som SI-enheden for længde sættes den med normal opret sats, hvorfor det er let at kende forskel på de to anvendelser. Når enheden m forekommer i beregninger angives enheden næsten altid efter en talværdi, og det giver sjældent anledning til forveksling.


Brugbart svar (0)

Svar #2
08. oktober 2014 af hesch (Slettet)

#0:  Det er jo to forskellige ting, nemlig et varibelnavn hhv. en enhed.

Variabelnavnet kan du frit ændre til fx m1 .   Det vil bestemt ikke være hensigtsmæssigt at ændre ved m for meter.


Brugbart svar (0)

Svar #3
08. oktober 2014 af SuneChr

Vi har et analogt tilfælde med volumen V og volt V.


Brugbart svar (0)

Svar #4
08. oktober 2014 af Andersen11 (Slettet)

#3

Ja, og med kraft F og enheden Farad F , med areal A og enheden Ampère A, med stedfunktion s og sekund s, med temperatur T og Tesla T. Præfikserne M, G, m kan måske også give anledning til forvirring, hvis man ikke observerer reglerne for deres brug. Der er sikkert flere at finde.


Svar #5
08. oktober 2014 af Hansihh (Slettet)

#4 Lige i mine ord


Brugbart svar (0)

Svar #6
09. oktober 2014 af Heptan

#4

kraft F og enhed Farad F

For ikke at tale om en Faraday, som desuden er forskellig fra Faradays konstant F.

Elementarladningen e, og eulers tal e

Og præfixet T

Lyshastigheden c og præfixet c

e T c ... (ikke at forveksle med "et cetera"...)


Skriv et svar til: m eller m?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.