Matematik
Nu kræver gamle eksamensopgaver på uvm.dk et password?
Nu arbejder jeg selv til daglig som gymnasielærer i maematik og har i flere omgange her de sidste par opfordret mine elever til når skriftlig eksamen nærmer sig, at de kunne gå ind på uvm.dk og downloade gamle eksamenssæt gratis. Især fordi de disse opgaver er en god træning til den kommende skriftlige eksamen.
Men idag ser jeg at nu fra 5.1. kræver det pludselig et password at downloade disse gamle opgaver?
Jeg ved at der er nogen dovne gymnasielærere i matematik som bruger disse opgaver i undervisningen som aflevering, hvilket jeg ikke gør. Men kan virkelig ikke forestille mig, at det kan være derfor disse opgaver nu pludselig kræver et password.
Der står jo ingen forfatter på opgaverne, så kan ikke forestille mig det skyldes royalities til forfatteren.
Hvad tror du I ?
Svar #1
05. januar 2015 af Andersen11 (Slettet)
Det burde så ikke være noget problem for gymnasielærere og andre undervisere at få adgang til det nye opbevaringssted for opgavesættene.
De tidligere opgavesæt har også været flittigt brugt her på Portalen, da rigtig mange spørgsmål har drejet sig om opgaver fra disse sæt, både i matematik, fysik, kemi og andre fag.
Man skal være tilknyttet en prøveafholdende institution for at få adgang til opgavesættene, og oplysninger om adgang til serveren indhentes fra institutionernes ledelse.
Svar #2
05. januar 2015 af Heptan
Der står her, at undervisere og andet relevant personale har fået tilsendt et login?
Jeg tror faktisk at det er grunden; jeg tror ikke man ønsker eleverne har adgang til sættene, da man i så fald kan lave opgavesættet inden terminsprøven, eller hente andres besvarelse af alle sæt på nettet.
Der har været rigtig mange på den her hjemmeside der har spurgt om, hvilket tidligere opgavesæt man ville få til folkeskolens terminsprøve, således at de ville kunne hente det på nettet og tyvstarte.
Svar #3
05. januar 2015 af anonym000
Ad #0
Jeg er enig med Heptan.
Jeg havde selv en inkompetent matematiklærer som brugte eksamenssættene til opgavetræning og terminsprøver plus andre prøver. Ofte fik vi de samme opgaver igen og igen. Ca. 3/4 af klassen kunne ikke fordrage matematik selvom det var en af vores studieretningsfag.
Desuden laver sider som studienet.dk besvarelser af eksamenssættene som man bare kan købe og aflevere. Jeg er rimelig sikker på at dette også har medvirket til at uvm.dk valgte at lukke adgangen for offentligheden.
Jeg har været klar over at de vil lukke for adgangen til eksamenssættene så jeg har downloadet alle eksamenssæt i matematik A og fysik A. Jeg er dog ikke sikker på hvad jeg skal bruge dem til... måske oploader jeg dem her på SP.
Det er dejligt at høre at der er matematiklærere som laver deres eget materiale.
...............
Svar #4
05. januar 2015 af Andersen11 (Slettet)
#3
Jeg tror at det nu vil blive betragtet som ulovligt, hvis du uploader de nu beskyttede opgavesæt her til Portalen eller et andet sted på nettet uden tilladelse fra uvm, så det vil jeg ikke anbefale dig at gøre. Du har dog den fordel, at du umiddelbart har adgang til opgaverne, hvis du skulle få brug for at hjælpe andre med spørgsmål vedrørende disse opgaver.
Mange af opgavesættene findes allerede som bilag i diverse opgavetråde her på Portalen.
Svar #5
05. januar 2015 af anonym000
Ad #4
"Du har dog den fordel, at du umiddelbart har adgang til opgaverne, hvis du skulle få brug for at hjælpe andre med spørgsmål vedrørende disse opgaver."
Det er klart. Men hvis jeg oploader dem her på SP kan flere hjælper have glæde af det.
Ulovligt eller ej... jeg synes ikke det betyder noget.
...............
Svar #6
05. januar 2015 af Andersen11 (Slettet)
#5
Hvis du uploader dem, bør Studieportalen fjerne dem igen, fordi det vil stride mod ministeriets regler at have dem liggende frit tilgængeligt. Det drejer sig ikke om, hvorvidt du synes at det er lovligt.
Svar #7
05. januar 2015 af anonym000
Ad #6
I dette konkrete tilfælde er det underordnet om det er lovligt eller ej.
Jeg har dog fået en bedre ide til hvordan jeg kan dele eksamenssættene.
...............
Svar #8
05. januar 2015 af Heptan
Jeg tror det er bedøvende ligegyldigt mht. gamle sæt, da de jo allerede ligger overalt på nettet og folks computere.
Hvad formålet er, er at fremtidige opgavesæt bliver håbløse at få fat på. Forestil jer matematikeksamen uden hjælpemidler 2015. Hvis elever til terminsprøven 2016 skal tyvstarte, er en elev fra eksamen 2015 nødt til at skrive opgaverne af under prøven, og snige dem med ud, scanne dem ind og uploade dem (hvis de da indsamler dem, ellers behøver man ikke skrive af).
Så bliver det forhåbentlig nemmere at øve sig på matematik, end det gør at have en ven som kender nogen som har en onkel der har en hund som har en papegøje der har sættene liggende.
Svar #9
06. januar 2015 af Alfre1981 (Slettet)
Men jeg synes dog det er underligt efter opgavesættene har været frit tilgengængelige efter hver eksamen til download siden sommeren 2011, at man først indser nu det er et problem at have dem på uvm.dk.
For som nogen påstår, at du med sættet ved hånden blot kunne finde løsningen herinde. Jo det kan man selvfølgelig. Men faktum at det stopper ikke dem som springer over der hvor hegnet er lavest. For der vil altid være elever som på en eller anden måde skriver af fra hinanden.
Svar #10
06. januar 2015 af anonym000
#9
Ja, dem som har til hensigt at snyde vil altid finde nogle måder at gøre det på.
Når folk snyder er det svært for lærerene at få kendskab til elevernes sande faglige niveau. Problemet kan løses ved at lave uanmeldte test. I testene må computer ikke være tilladt så de ikke kan komme på nettet. Læreren skal desuden også patruljere rundt i klassen så der ikke er nogen som hiver deres smartphones frem.
...............
Svar #11
07. januar 2015 af LubDub (Slettet)
En prøve der tester elevernes "sande faglige niveau" behøver ikke være uanmeldt, så længe hjælpemidler ikke er tilladte.
Skriv et svar til: Nu kræver gamle eksamensopgaver på uvm.dk et password?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
