Kemi

Neutralisation Opgaver

15. februar 2015 af DånderBall (Slettet) - Niveau: B-niveau

Jeg er i gang med et opgavesæt, hvor jeg skal følgende:
En opløsning består af 35 mL 0,25 mol/L HCl(aq) og 45 mL 0,15 mol/L HCl(aq), denne opløsning vil man gerne have neutraliseret, til dette formål vil man anvende en blanding bestående af 100 mL 0,125 mol/L Ca(OH)2 og 75 mL 0,1 mol/L NaOH. Hvor mange mL af base opløsningen skal man anvende?

Facit er som sådan ligemeget (angivet til 83,5 mL), da jeg allerede kender det. Jeg vil gerne have at vide hvordan man skal bære sig ad med sådan en opgave? Fremgangsmåden? Nogen der vil forklare mig det?

Tak på forhånd.


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. februar 2015 af Heptan

Du kender vel neutralisationsreaktionen,

H+ + OH- → H2O

Heraf ses at syren H+ og basen OH- reagerer i forholdet 1:1. Det betyder at stofmængden af H+ og OH- skal være identiske for at opløsningen bliver neutral (pH = 7).

Desuden bør du kende til opløsningen af HCl og Ca(OH)2:

HCl → H+ + Cl-

Ca(OH)2 → Ca2+ + 2 OH-

og formlen

n = cV


Brugbart svar (0)

Svar #2
15. februar 2015 af Soeffi

Der skal et mol OH- til at neutralisere et mol HCl. 

Antal mol HCl = (35·10-3L·0,25mol/L + 45·10-3L·0,15mol/L)  = 0,0155 mol.

Antal mol OH- pr. mL = (2·(100·10-3L·0,125mol/L) + (75·10-3L·0,10mol/L))/175 mL = 0,0001857 mol/mL. 

Antal mL base = 0,0155 mol/(0,0001857 mol/mL) = 83,5 mL


Svar #3
15. februar 2015 af DånderBall (Slettet)

Mange tak begge to for svarene :)
De var begge brugbare.


Skriv et svar til: Neutralisation Opgaver

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.