Kemi
Kemi repetition - titreringsanalyse, syre-base kemi og aktuel og formel koncentration.
Hej jeg er igang med at repetere i kemi, og min lærer har givet mig et repetitionsark :)
Der er dog nogle spørgsmål, som jeg er i tvivl om eller ikke kan svare på. Hvis du kan svare på bare en af dem, ville du være mig en stor hjælp! :)
Titreringsanalyse:
Hvad går denne kemiske metode ud påm hvad er de forskellige dele af udstyret brugt til, hvad er ækvivalenspunktet, hvordan finder man stofmængden af det stof, man har brugt til at titrere (eksempelvis sølvnitrat eller natriumhydroxid), hvordan finder man stofmængden af det stof man ønsker at finde (eksempelvis eddikesyre eller natriumchlorid).
Syre-base kemi:
Hvad forstår man ved begrebet korresponderende syre/base?
Hvornår dannes oxoniumionen?
Aktuel og formel koncentration:
Forklar hvad reaktionsskeamet Na2SO4(s) --> 2 NA+(aq)+SO42-(aq) betyder, hvad er den aktuelle koncentration af natriumioner og sulfationer, hvis den formelle koncentration af Na2SO4 er o,25 mol/L?
Svar #1
02. maj 2015 af DaenerysTargaryen (Slettet)
Hej, jeg prøver lige at svare på et par af dem:
Titreringsanalyse:
Hvad går denne kemiske metode ud på hvad er de forskellige dele af udstyret brugt til?
(Fra wikipedia): "Titrering er en metode til at bestemme indholdet af en bestemt kemisk forbindelse i en prøve."
Man benytter en burette til at opmåle hvor meget titrator man starter med at have, f.eks. 20 mL, og så tilsætter man til opløsningen i bægerglasset skifter farve, da man tilsætter en indikator (som reagerer ved ændring i pH). Hvis opløsningen skifter farve når buretten står på 13 mL, ved man at der er tilsat 7 mL til opløsningen i ækvivalenspunktet.
hvad er ækvivalenspunktet?
Det er det punkt, hvor stofmængden af basen = stofmængden af syren (Titrator og titrand)
hvordan finder man stofmængden af det stof, man har brugt til at titrere (eksempelvis sølvnitrat eller natriumhydroxid)?
Man benytter typisk en titrator med kendt koncentration, som 0,1M, der står på flasken.
hvordan finder man stofmængden af det stof man ønsker at finde (eksempelvis eddikesyre eller natriumchlorid)?
Først finder man ud af stofmængden ved ækvivalenspunktet. Til dette bruges formlen c=n/V. Man finder stofmængden for det man titrere med (titrator). Man kender koncentrationen, c, og V, som er det tilsatte volumen i liter, dette kan f.eks. være 7 mL ~ 0,007 L. Stofmængden, n, findes.
Da stofmængderne, som sagt, er ens i ækvivalenspunktet, er den stofmængde man lige har fundet den samme som den man vil finde.
Syre-base kemi:
Hvad forstår man ved begrebet korresponderende syre/base?
Man kan sige, at det er en syre og en base, hvor forskellen er en hydron
http://www.biosite.dk/leksikon/korresp-syrer-baser.htm
Hvornår dannes oxoniumionen?
F.eks. når en syre afgiver en hydron til et vandmolekyle
Svar #2
02. maj 2015 af TakTilAlleJerDejligeMennesker (Slettet)
Tak for hjælpen DaenerysTargaryen! :D
Skriv et svar til: Kemi repetition - titreringsanalyse, syre-base kemi og aktuel og formel koncentration.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
