Debat

Giv mig en god grund til ikke at snyde

03. juni 2015 af snylt (Slettet)

Hej.

Jeg synes det er ret irriterende, at når jeg skal lave en samfundsfags aflevering (en aflevering baseret på tidligere eksamensopgaver) så kan man med et par klik finde opgaven på nettet --> og hapse guldnoterne og skrive dem ind i sin opgave. Er vi ikke enige om dette er forkert?

HVOROFR kan jeg så ikke bare klikke? Jeg vil ikke, da jeg mener det er forkert, men hvad synes I?! Giv mig lige nogle gode grunde til at reflektere over.


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. juni 2015 af alexandersvanholm

Du burde helt klart lade disse eksamensopgaver være, hvis det går dig på. Disse afleveringer får i udleveret, så i kan øve jer til jeres afgangsprøve i samfundsfag. En god grund til ikke at snyde? Du skal kunne løse en eksamensopgave uden brug af tidligere besvarelser. Det har du ikke adgang til ved din afgangseksamen.


Brugbart svar (0)

Svar #2
03. juni 2015 af Stats

Haps guldnoterne hvis du vil. Jeg ser ingen dårlig grund til du ikke skulle... Jeg personligt, ville aldrig kunne finde på det. Jeg ville ikke føle mig stolt af den karakter jeg fik, og ville synes at det ville være totalt pinligt at blære sig med det. Men haps dem hvis du vil... (Du læser sandsynligvis noterne inden du bruger dem selv, og derved får du vel også lidt ud af dem.)

- - -

Mvh Dennis Svensson


Svar #3
03. juni 2015 af snylt (Slettet)

Jeg vil overhovedet ikke hapse guldnoter. Jeg vil selvfølgelig gerne have hjælp, så jeg selv kan reflektere videre og selv undersøge sagen nærmere, men direkte at læse noget i en god besvarelse og liige kopiere - det er lavt. MEN det er selvfølgelig pisse irriterende, at hvis man ikke vælger at gøre dette, så er der lige ham/hende, som lige har benyttet en vis form for "hjælp" og fået 12, mens man måske selv kun får 7 eller lign.

"Inspiration" ak og ve!


Brugbart svar (0)

Svar #4
03. juni 2015 af Stats

Så lad vær. Jeg har kun én god kilde, som vil kunne være med til at give dig en højere karakter i samfundsfaget:

http://portal.vismandsportalen.dk/station1_1.aspx?stationID=4&understationID=2&skabelonID=6&appname=laeringsportalvismand&bcid=&kategoriID=3

- - -

Mvh Dennis Svensson


Svar #5
03. juni 2015 af snylt (Slettet)

Tak for dit svar. Du kunne måske ikke hjælpe mig med at give de forskellige partiers holdning til social arv?


Brugbart svar (0)

Svar #6
03. juni 2015 af Stats

Det nemmeste vil nok være, at gå ind på hvert partis hjemmeside, og se hvad de går ind for .. :)
2 storer partier er her:

Socialdemokraterne:
http://www.socialdemokraterne.dk/da/politik/

Venstre:
https://www.venstre.dk/politik

- - -

Mvh Dennis Svensson


Svar #7
03. juni 2015 af snylt (Slettet)

Ja, men overordnet finder jeg det svært.

Skal besvare spørgsmålet:  
Hvad kan der udledes af tabel 1 om sammenhæng mellem partivalg og holdning til social arv?

Tabel 1 viser fordeling af vælgers holdning til spørgsmålet:  Det er vigtigt at have veluddannede forældre, hvis man skal have mulighed for at komme frem i livet

Har lavet beregninger på det,  og i Liberal Alliances vælgere, er der 72% der mener, at det er meget vigtigt og ret vigtigt - 64,8 mener det samme i Venstre.

I Socialdemokratiet er det 66,2% til meget og ret vigtigt.

Så vil jeg bare gerne vide overordnet: Altså, hvad mener liberalismen om det med social arv? Er det "man er sin egen lykkes smed" hvis det er tilfældet, så er der ingne sammenhæng med tabellen, da flere af LA's vælgere mener, at det faktisk ER vigtigt.

Det samme er gældende for S :/


Brugbart svar (0)

Svar #8
03. juni 2015 af Stats

LA - Liberalisme/kapitalisme

Det er jo vigtigt at man har forældre der har en form for viden, kapital, osv hvis en barn skal videre.. Spørgsmålet går ikke på, om det er moralsk korrekt.

- - -

Mvh Dennis Svensson


Svar #9
03. juni 2015 af snylt (Slettet)

Okay, nu ved jeg bare ikke om det jeg har skrevet er noget vås. Vil du kigge det igennem?


1a.  Hvad kan der udledes af tabel 1 om sammenhæng mellem partivalg og holdning til social arv?
Vi ved jo, at venstrefløjen mener, at social arv er en meget vigtig ting, at velfærdsstaten hjælper de svage på rette vej, mens man over i fx liberalismen mener, at man er sin ”egen lykkes smed”. Vores beregninger viser, at 77,2% ud af 285 vælgere i rød blok mener, at det er ret vigtigt eller meget vigtigt at have veluddannede forældre, hvis man skal have mulighed for at komme frem i livet. 22,7% mener, at det ikke er særligt vigtigt. I blå blok er det ikke helt anderledes. 65,5% ud af 370 personer mener, at det enten er ret eller meget vigtigt at have veluddannede forældre, hvor 34,3% mener, at det ikke er særligt vigtigt. Vi har altså vælgere i venstrefløjen, der faktisk er enige med vælgerene i højrefløjen omkr. social arv. Nu er det selvfølgelig mere interessant at se nærmere på et bestemt parti. Ser vi på Venstre, som jo – ifølge dem selv – er Danmarks liberale parti, så ser vi, at 64,8% mener, at det er vigtigt at have veluddannede forældre. Venstre mener, at alle skal have lige muligheder (dvs. de kæmper imod den negative sociale arv) man kan da undre sig over, at Venstres vælgere mener, at det er vigtigt at have veluddannede forældre for at få en positiv fremtid, når partiet selv går ind for, at negativ social arv er skidt. Vi skal jo huske, at spørgsmålet, som blev stilet til vælgerne var om det var vigtigt at have veluddannede forældre, hvis man skal have mulighed for at komme frem i livet. Forstået på en anden måde, så er spørgsmålet jo ”Hvis man ikke har veluddannede forældre, vil det så sige, at man ikke kan komme frem i livet” Det er selvfølgelig simplificeret, men ideen, at har man ikke veluddannede forældre, så kan man ikke komme frem i livet. Derfor må man konkludere, at hos Venstre er der ingen sammenhæng mellem partivalg og partiets holdning. I Socialdemokratiet erkender man, at social arv, som er positiv, er mulig. Man mener, at bl.a. indkomst og uddannelse går i arv, men at folk ikke er dømt til et miserabelt liv på forhånd. I tabellen ser vi, at 66,2% af vælgerne mener, at det er ret eller meget vigtigt at have veluddannede forældre – og det går sådan set også ind i Socialdemokratiets filosofi, at social arv er en realitet – derfor kan man sige, at der er en sammenhæng, men dog ikke helt, da der er selvfølgelig 33,7%, der mener, at det ikke er særligt vigtigt.  

:/


Brugbart svar (0)

Svar #10
06. juni 2015 af Therk

En grund? Det er plagiering.

:)


Svar #11
10. juni 2015 af snylt (Slettet)

At søge inspiration? Eller?


Brugbart svar (0)

Svar #12
10. juni 2015 af Therk

Jeg beklager at jeg ikke var så præcis; jeg svarede på dit oprindelige spørgsmål og tog i betragtning dets formulering (fremhævningerne er af mig):

#0

[...] og hapse guldnoterne og skrive dem ind i sin opgave. Er vi ikke enige om dette er forkert?

HVOROFR kan jeg så ikke bare klikke? Jeg vil ikke, da jeg mener det er forkert, men hvad synes I?! Giv mig lige nogle gode grunde til at reflektere over.


Svar #13
10. juni 2015 af snylt (Slettet)

Jeg er enig, men synes du, at det er forkert at fx læse noget (og blive inspireret) og derefter skrive videre? For ellers har jeg da snydt.


Brugbart svar (0)

Svar #14
10. juni 2015 af Therk

Nej, det er ikke forkert. Tværtimod. Hele essensen i læring (pånær ved helt ny videnskab/nye resultater) er at udnytte hvad andre har vist og fundet ud af og bruge de resultater til at komme et skridt videre. Du er slemt opfordret til ikke selv at opfinde den dybe tallerken og i stedet fokusere din energi på evt. nyfortolkning eller viderebygning af materialet. Du kan nemt udregne volumen af et cylinder, fordi du har tiltro til de resultater, matematikere for mange år siden kom frem til. Så når du skal finde ud af hvor meget vand, der kan være i din kop (din undersøgelse), behøver du kun referere til formlen de dengang kom frem til (kilde) og så selv bruge formlen til at finde volumen af din kop (ny viden).

Er det forkert at bruge "guldnoterne"? Nej, tværtimod. Guldnoterne er i ovenstående eksempel arealberegning ved integralregning - med den kan du nu beregne en kop, hvis tykkelse ikke er den samme over det hele. Du kan altså komme frem til et mere præcist resultat - et bedre resultat. Bagsiden er at det er sværere, så kan du mestre "guldnoterne" vil du også vise mere forståelse.

\rule{7cm}{0.4pt}

Du må dog endelig ikke misforstå brug af kilder med plagiering. Plagiering er blandt andet hvis du tager ære for andres arbejde.

Af ovenstående må det også fremgå at bruger du guldnoterne som dine egne, så har du ikke vist din egen viden og forståelse. Hvis du bare har genskrevet wikipediaartiklen om arealberegning, så har du ikke vist anvendelse. På samme måde kan du forkert bruge guldnoterne, hvis du ikke har styr på dit materiale: Du og jeg har måske skrevet et dokument og brugt resultater uden at forstå dem. Det viser sig så at det vi har skrevet er ren volapyk. Se vores fine dokument:

http://thatsmathematics.com/mathgen/paper.php?nameType[1]=custom&customName[1]=therk&nameType[2]=custom&customName[2]=snylt&nameType[3]=famous&nameType[4]=famous&seed=497026346&format=pdf

Det kan vi ikke få en god bedømmelse for.


Skriv et svar til: Giv mig en god grund til ikke at snyde

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.