Matematik
Hjælp - funktioner
Jeg sidder med denne opgave og er blevet lidt forvirret, da jeg simpelthen ikke kan komme frem til løsningen. Kan I give et hint
Et flyselvskab kan højest modtage 225 passagerer pr tur. og er der færre end 50 passagere aflyses charterturen. En billet koster 3000 kr.
x = antal passagerer y = flyselvskabets indtægter
For 50 < x < 100 er billetprisen 3000 kr pr passagere (ingen rabat)
For 100 < x < 225 gives en og samme rabat til samtlige passagerer. Antallet af passagerer over 100 afgør størrelsen af denne ensartede rabat, idet hver eneste passager ud over 100 udløser en rabat på 12 kr. til samtlige passagere i flyet.
Opgave: Begrund at billetindtægten er 331200 kr. , når der er 120 passagerer med deres fly .
Svar #1
08. september 2015 af LeonhardEuler
Den samlede billetpris uden rabat er forhåbentlig til at regne ud. Mht. rabat så bliver der givet 12 kr. rabat til alle passager (120 passager) for antal passager over 100. Ved at trække rabatten fra prisen, da har du den umiddelbare indtægt fra billetsalg.
Svar #2
08. september 2015 af maria2016
Jeg har regnet den samlede billetpris, men når det kommer til rabaten, kan jeg ikke få det til at passe.
Billetprisen uden rabat er: 120 * 3000kr = 360000 kr
12 kr rabat til 120 passager: (3000-12) * 120 = 358560 kr
Kan du se, hvad det er jeg laver fejl ved??
Svar #3
08. september 2015 af LeonhardEuler
Der bliver givet 12 kr. rabat til alle passager (120 passager) for antal passager over 100.
Da der er 20 passager over 100, vil der bliver givet 20•12 kr rabet til 120 passager. Den samlede rabat er altså 20•12•120 kr. Trækker du det fra 120•3000 så får du 331200.
Skriv et svar til: Hjælp - funktioner
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.