Matematik

Enkelt eller dobbeltsidet test

30. oktober 2015 af Ljine (Slettet) - Niveau: B-niveau
Jeg måler 20 prøver på to maskiner. De to maskiner måler forskelligt. Jeg har lavet nulhypotese og en alternativ hypotese.
Ho: forskellene skyldes tilfældige fejl
H1: forskellene skyldes systematiske fejl.
Derefter lavede jeg en t-test og jeg måtte afvise H0. Jeg har fået at vide at min ttest er parret og dobbeltsidet. Men hvad betyder det at den er dobbeltsidet? Jeg kan slet ikke finde ud af det.

Brugbart svar (0)

Svar #1
30. oktober 2015 af SådanDa

Altså dobbeltsidet betyder principielt blot at din alternative hypotese er f.eks. H_1:\mu_1\neq\mu_2 og ikkeH_1:\mu_1>\mu_2, det sidste ville have været enkeltsidet test, men det bruges sjældent (så vidt jeg ved).


Svar #2
30. oktober 2015 af Ljine (Slettet)

Det forstår jeg ikke helt

Brugbart svar (0)

Svar #3
30. oktober 2015 af SådanDa

Altså i dit tilfælde kan den systematiske forskel både være sådan at den ene maskine måler højest, eller den anden maskine måler højest. nogen gange kan man måske på forhånd sige at maskine 1 kan aldrig måle lavere end maskine 2 (af en eller anden årsag), i sådan et tilfælde ville 0-hypotesen stadig være at forskellen var tilfældig, men den alternative ville være maskine 1 systematisk måler højere end maskine 2 (Da vi ved den ikke kan måle lavere). Ideen er at man så kun afviser f.eks. store værdier af test-størelsen t, og derfor ikke behøver at gange med 2 for at finde p-værdien. Men det er altså ikke relevant her da du ikke har nogen forudgående viden om at maskine 1 aldrig kan måle lavere/højere end maskine 2?

Giver det bare det mindste mening? :)


Brugbart svar (0)

Svar #4
30. oktober 2015 af peter lind

Hvis du vil teste om en fabrikant kommer for lidt sukker i en pose med 2 kg, vil du være ligeglad med om der i virkeligheden er for meget sukker og derfor kun teste om der er for lidt sukker i posen. Det er en ensidet test.

Hvis det er fabrikanten der skal teste, vil han også undgå at der er for meget sukker i posen. Han vil både teste om der er for meget eller for lidt. Så bliver det en dobbeltsidet test


Svar #5
30. oktober 2015 af Ljine (Slettet)

Tusinde tak. Det synes jeg giver rigtig meget menig. Skal til eksamen i statestik og det er rart at kunne forklare sig

Skriv et svar til: Enkelt eller dobbeltsidet test

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.