Kemi

Afstemning af redox reaktion

12. april 2016 af Lalsen (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej!

Jeg skal snart til eksamen i uorganisk kemi, og regner gamle eksamenssæt som træning. Jeg er dog stødt på en redox reaktion jeg ikke rigtig kan få hul på 

Jeg er lidt på bar bund, og kan ikke rigtig bestemme jerns oxidationstal. 

Er der en der har nogle tips til denne type opgaver? De mere "simple" redox reaktion har jeg ingen problemer med at afstemme, men den her giver lidt hovedpine.


Brugbart svar (1)

Svar #1
12. april 2016 af Heptan

Du skal være i stand til at genkende ionerne OH- og CN- og vide at jern typisk har oxidationstrinnene +II og +III. Jeg går ud fra at du kan se at OTFe(Fe(OH)3) = +III, og at OTFe([Fe(CN)6]4-) = +II.

Kompleks ionforbindelsen er lidt mere tricky, men du ved jo at jern enten har OT = +II eller OT = +III. Du kan opstille en ligning og gætte på løsningen. Du kan med fordel omskrive til den empiriske formel, Fe7(CN)18 (det skal du ikke skrive til eksamen, men det hjælper dig selv).

0 = 7 · OT(Fe) + 18 · OT(CN-)

Da OT(CN-) = -1 fås

OT(Fe) = 18/7

Da det ikke giver et heltal må det være en blanding af de to oxidationstrin. Det passer med at der er 4 jernatomer med OT = +III og 3 jernatomer med OT = +II, men vi ved ikke hvilke der er hvilke (det er også lige meget).

Nu er det let at afstemme reaktionen, da du bare skal sørge for at der er 3 jern(II)ioner på højre side og 4 jern(III)ioner på højre side, og så afstemme OH-.


Skriv et svar til: Afstemning af redox reaktion

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.