Fysik

Varmekapacitet vs. specifik varmekapacitet

05. juni 2016 af Arccossintan (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej

I hvilke situationer bruges de respektive sammenhænge? Det er lidt uklart for mig, hvornår man er interesseret i at betragte et systems varmekapacitet frem for dets specifikke varmekapacitet og omvendt.


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. juni 2016 af hesch (Slettet)

Varmekapacitet er hvad det er.

Specifik varmekapacitet ( og andre specifikke ting ) er varmekapaciteten ved et specificeret volumen eller ved en specificeret masse.

Fx kan en specifik varmekapacitet have enheden [ J/(K*kg ] eller [ J/(K*m3 ].

Det smarte er, at med kendskab til et materiales specifikke varmekapacitet, kan man med et kendt legeme fremstillet af dette materiale, beregne legemets varmekapacitet ved at multiplicere dets specifikke varmekapacitet med dets masse eller volumen.  Så bliver enheden: [ J/K ], og man behøver ikke tabeller der angiver legemers varmekapacitet ved alle mulige vægte og volumener.

Du kan, om du vil, sige at massefylde/densitet er en specifik masse med enheden [ kg/m3 ].


Skriv et svar til: Varmekapacitet vs. specifik varmekapacitet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.