Fysik
Optimal affyringsvinkel af skråt opsendt raket med luftmodstand, når raketten skal nå så langt som muligt
Hej alle sammen
Jeg håber virkelig nogen kan hjælpe mig med følgende:
Da jeg har om vandraketter (raketfysik) kombineret med det skrå kast i min SRP, skal jeg til allersidst vurdere den optimale affyringsvinkel for en raket der er opsendt skråt med luftmodstand, hvor det gælder om at raketten skal nå så langt som muligt.
Nogen der evt. kunne hjælpe med at forklare, for jeg ved at den optimale affyringsvinkel må være mindre end 45 grader, som er den optimale affyringsvinkel uden luftmodstand.
Desuden ser jeg jo på min skråt opsendte raket som et skråt kast med luftmodstand, men i princippet er raketten jo også påvirket af kraften fra sit brændstof indtil det har smidt alt sit brændstof væk - hvordan forklarer jeg dette - vil det betyde at den følger raketligningen i starten, og hvordan gør jeg det hele - nogen der kunne have nogle forslag?
på forhånd tak :)
Mvh.
Svar #1
08. december 2017 af hesch (Slettet)
Løs opgaven numerisk, altså simulèr opsendelsen med små tidsstep.
Hvor "ved" du fra, at affyringsvinklen optimalt må være mindre end 45º? Genstande der skal skydes meget langt/højt skal optimalt stejlere op, for at komme op i tynd luft med mindre modstand. Men så langt op kommer du nok ikke.
PS: Skyd i medvind.
Skriv et svar til: Optimal affyringsvinkel af skråt opsendt raket med luftmodstand, når raketten skal nå så langt som muligt
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
