Fysik

Urent vand, hvilke stoffer?

08. juni kl. 16:19 af Elninoo - Niveau: 9. klasse

Kan en forklarer mig hvilke stoffer der er i urent vand, og hvor jeg kan læse mere omkring det. Skal nemlig bruge det til eksamen :=)


Svar #1
08. juni kl. 16:52 af Elninoo

Hjælp en ung gut!!


Brugbart svar (0)

Svar #2
08. juni kl. 17:10 af AngelOneOne

Hej,

Det afhænger jo helt af hvad der menes med urent?

Det kan være et overskud af næringsstoffer der udvaskes fra marker der overgødes, eller det kan være kemikalier udledt til vandet ved spild (ulykker f.eks.), eller det kan være pesticider, eller pesticidrester der forurener vandet. Det kan jo også være noget så simpelt som sedimenter der er "opløst" i vandet (sand, støv, mudder, grus osv.).

/Angel


Svar #3
08. juni kl. 17:20 af Elninoo

Hm, det jeg mener er kemikaler, og næringsstoffer. 


Brugbart svar (0)

Svar #4
08. juni kl. 17:27 af AngelOneOne

Hej,

Jamen næringsstoffer er for det meste nitrater, nitrit (der kan blive til nitrater), phosphater og sulfater, kaliumioner og ander såkaldte næringssalte, som giver en algeopblomstring og bruger alt ilten i vandet, så mikroorganismer, plante- og dyreplankton, planter, alger og dyr dør.

Kemikalier, kan jo være hvad som helst som er "farligt" i større eller mindre mængder.

/Angel


Svar #5
08. juni kl. 17:32 af Elninoo

Ved du hvormeget af indholdet der skal være i vandet, cirka før det bliver skadeligt for sundheden? Og hvordan formår disse stoffer at komme til livs?


Brugbart svar (0)

Svar #6
08. juni kl. 17:40 af AngelOneOne

Hej,

Nej - grænseværdier for vand er meget forskellige med hensyn til om det er drikkevand eller recipientvand (sø-, hav- og åvand) og hvilke stoffer det drejer sig om. Hvordan man kommer dem til livs er også meget forskelligt. Man kan f.eks. filtrere vandet for at fjerne sedimenter, eller man kan rense vandet med f.eks. aktivt kul for at fjerne organiske urenheder. Men der er mange forskellige måder til vandbehandling. Du kan nok finde en masse på google ved at søge efter vandbehandling, eller vandrensning.

Du kan læse om grænseværdier for vand på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://mst.dk/kemi/kemikalier/graensevaerdier-og-kvalitetskriterier/graensevaerdier-for-vand/

/Angel


Svar #7
08. juni kl. 17:49 af Elninoo

Hej tak for svaret. Tak for linket, har du mon et andet link som retter specifikt i mod  kemikale stoffer,  og dens formering? Takker!!


Brugbart svar (0)

Svar #8
08. juni kl. 17:53 af AngelOneOne

Hej,

Der findes også en liste på Miljøstyrelsens hjemmeside med stoffer (bl.a. kemikalier) med vandkvalitetsbetydning: http://mst.dk/kemi/kemikalier/graensevaerdier-og-kvalitetskriterier/datablade-for-stoffer-med-jord-og-drikkevandskvalitetskriterier/

/Angel


Svar #9
08. juni kl. 18:00 af Elninoo

Stærkt! Tak for det, håber jeg kan stiller spørgsmål hvis der opstår noget ;=D


Svar #10
10. juni kl. 13:47 af Elninoo

Angel, har et spørgsmål som jeg undrer mig over. Hvordan kan vores grundvand, være kvalitet hvorimod andre lande, har problemer med grundvandet? Er det pga, foureningsproblemer? 


Brugbart svar (0)

Svar #11
10. juni kl. 14:05 af AngelOneOne

Hej,

Grundvandsresevoirer er meget forskellige fra hinanden og de står ikke nødvendigvis i forbindelse med hinanden. Nogle ligger langt under jorden, andre nærmest lige under jordoverfladen og andre igen er søer, som er særligt rene osv. Danmark har rent drikkevand, men det betyder ikke at Danmakr ikke har problmer. Alene i denne uge, er adskillige drikkevandsboringer i et område blevet lukket, fordi der man fandt pesticidrester i for store koncentrationer.

Grundvandets kvalitet afhænger meget af hvor det findes og hvad der omkranser det. Hvis det findes dybt, og er omkranset af et tykt, stabilt lerlag, har forurening svært ved at nå ned til det, men ligger det lige under jordoverfladen, trænger forurening nemt ned i vandet.

Det er meget svært at sige noget generelt om kvaliteten af grundvand forskellige steder, fordi kvaliteten bl.a. hænger sammen med hvor grundvandet findes, hvad der ligger omkring grundvandslaget af jordlag, hvad der er foregået på jordoverfladen tidligere/nu (benzintank=meget forurening eller gammelt skovområde=lidt/ingen forurening), den geologiske stabilitet i området osv. osv.

F.eks. kan et grundvandsreservoir godt være omkranset af et tykt lerlag, og derme som udgangspunkt være godt beskyttet mod nedtrængende forurening, men hvis du nu forestiller dig at der er bitte små revner i lerlaget, så kan forureningen også nemmere trænge ned i grundvandet, end hvis lerlaget var intakt og uden revner.

/Angel


Svar #12
10. juni kl. 14:18 af Elninoo

Så grundvandet kommer an på flere forskellige ting. Hvor det er placeret, og hvad der har været bygget på jordoverfladen før. 
Angående det med pestriciderne, har du et link eller to, jeg kan læse omkring det. Hvad gør vi egentligt, hvis vi i et tilælde, ikke har grundvand nok til en hel befolkning, som vi er ved at se i Indien? 


Brugbart svar (0)

Svar #13
10. juni kl. 14:31 af AngelOneOne

Hej,

Her et link til to historier omkring lukkede drikkevandsboringer i denne uge. En for HOFOR (Hovedstadens Forsyning), og en for Dalumværket på Fyn: https://www.dr.dk/nyheder/indland/vandvaerker-lukket-endnu-et-pesticid-fundet-i-drikkevandet

https://www.tv2fyn.dk/artikel/nyt-pesticid-ogsaa-fundet-i-drikkevandet-paa-fyn

Hvad gør vi hvis vi løber tør for drikkevand... Tørster! Nej - Man kan selvfølgelig rationere drikkevandet, som f.eks. nogle steder i Indien, hvor man kun kan hente drikkevand nogle timer om dagen. Man kan forbyde brug af drikevand til vanding. Man kan afsalte havvand (meget dyrt men bruges i mange lande ved den Persiske Golf). Man kan lave store, dyre vandrensningsanlæg. Man kan begynde at genbruge f.eks. vores urin (det sker f.eks. på den inetrnationale Rumstation ISS). Man kan tilsætte andre "mindre" farlige kemikalier, som uskadeliggør de "mere" farlige stoffer osv.

En ting er klart dog. Løber vi tør for drikkevand, bliver det en meget bekostelig affære, for kemisk rensning, afsaltningsanlæg, store komplicerede rensningsprocedurer osv. er meget omkostningstunge, med vores nuværende teknologi i hvert tilfælde.

/Angel


Svar #14
10. juni kl. 14:53 af Elninoo

Hm, nogle af de ting som du har nævnt, har jeg allerede tænkt over, b.la affsalte havvand. 

Når du nævner man i Indien, man b.la kan rationere drikkevand, betyder det så at man i kun nogle tidspunkter på dagen/måneden henter portioner af vand?  Når du nævner kan kan forbyde drikkevand til vanding, er det så marker osv? Har du nogle links der underbygger dette :/ 


Brugbart svar (0)

Svar #15
10. juni kl. 15:16 af AngelOneOne

Hejm

Et aktuelt vandingsforbind, i Danmark, kan du lære om her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/vandvaerker-indfoerer-vandingsforbud

Du kan læse en artikel om en nylig vandrationering (vandforsyningsnedskæring) i Indien her: https://timesofindia.indiatimes.com/city/ahmedabad/with-water-crisis-looming-gujarat-to-cut-supply-to-cities/articleshow/62733553.cms

Jeg har ikke lige umiddelbart kunne finde nogle aktuelle eksempler, hvor der kun kan hentes vand nogle timer om dagen. Jeg har dog oplevet det da jeg selv var i Indien (i 1984) - Hvor byen vi var i, i nogle dage, kun kunne kunne få drikkevand fra kl 12 til 15 hver dag. Her var det dog på grund af mangel på ferskvand (det var en landsby ved havet), og alle brønde var blevet forurenet med saltvand, som jo bekendt er livsfarligt at drikke i længere tid.

/Angel


Svar #16
10. juni kl. 19:45 af Elninoo

Undskyld for mit sene svar. Så i Indien gør man forskellige ting for at undå vangmangel. 
Men hvad gør man i et land som i Etopoien hvor det ikke regner så tit, og hvor der ikke er meget vand i undergrunden. Er det så igen hvor man afsalter vand? 


Brugbart svar (0)

Svar #17
10. juni kl. 20:57 af AngelOneOne

Hej,

Jeg ved ikke hvad de gør specifikt i Etiopien, men jeg er ret sikker på at de ikke har store dyre afsaltningsanlæg. Dels fordi Etiopien er meget fattigt og slet ikke har råd til den slags anlæg, og dels fordi de ikke ligger ud til havet, og derfor heller ikke har let adgang til saltvand.

/Angel


Svar #18
10. juni kl. 22:24 af Elninoo

Takker, vil det lyde forkert af mig hvis jeg nævner, at vi i Danmark "næsten har adgang til rent grundvand". Så forklarer jeg hvorfor det ikke er helt. 
Er i gang med at undersøge forsøg angående "afsaltning" Har læst meget omkring det. Men kan ikke finde et "basic forsøg". Du har vel ikke et i tankerne?


Brugbart svar (0)

Svar #19
11. juni kl. 12:16 af AngelOneOne

Hej,

Ja - Danmark har forholdsvist fint og rent grundvand de fleste steder.

Man kan sige, den simpleste form for afsaltning, er fordampning og fortætning. Du koger vand, leder dampen fra vandet igennem et svalerør og opsamler det kondenserede vand. Dette vand er helt fri for NaCl (og en masse andre urenheder der koger ved højere temperaturer end 100 ºC).

/Angel


Svar #20
11. juni kl. 15:47 af Elninoo

Hej, 

Tak for svaret! Så også en video, hvor jeg har en gryde, så putter jeg et glas ned, og fordamper vandet rundt om grusset. Så putter jeg sølvpapir og lukker gryden. Til sidst så en sten på toppen, så ryger det fordampede vand ned i glasset. 

By the way, hvad er grunden til stoffer/og andre urenheder "ødelægges" ved en temperatur på 100 grader?


Forrige 1 2 3 Næste

Der er 54 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.