Heptans reaktion med brom.

Hej Forum

Jeg er i den situation, at en af mine medstuderende fra mit e-learnings hold overhovedet ikke er i stand til at løse denne opgave. Selvom vedkommende har haft tre uger til at lave den, hvor vi nu skal aflevere på Torsdag d. 25/10.

Jeg har rykket for det adskillige gange overfor pågældende, først her i aften kl 23:00 får jeg at vide, at vedkommende intet har lavet, og har mistet observationerne.

Mine rapporter er afleveret og godkendt, fra lang tid siden. 

Er bestemt ikke et sidste øjebliks menneske, så er virkelig skuffet over dette. Og sidder nu med dette problem, samtidig med at jeg har Geografi og Religion til på Fredag. Samtidig med at jeg har et arbejde jeg skal passe.

Havde bestemt ikke regnet med, at vedkommende ville udsætte mig for det her. 

Så måske i kan være behjælpelige med løsningen af opgaven. Vil være meget taknemmelig, og har været glad for den hjælp, jeg har fået hidtil igennem forummet!

Har lagt opgaven ind nederst, og vedlagt den som word dokument.

Med venlig hilsen

Peter

Heptans reaktion med brom (journal) 
 
Formål: Formålet med forsøget er at vise, at heptan under visse betingelser kan reagere med dibrom og at identificere et af reaktionsprodukterne.  
 
Teori: Heptan C₇H₁₆ er en alkan. Alkaner er normalt meget vanskelige at få til at reagere. Det kan dog lade sig gøre hvis man hjælper lidt på vej. Den første substitutionsreaktion hvor vi udskifter H med Br i heptanen sættes i gang vha. stærkt lys. Dette kaldes en fotokemisk substitutionsreaktion. Reaktionen kan skrives sådan: 

                                     1) C₇H₁₆ + Br₂  (→ lys ) C₇H₁₅Br + HBr
 
Sideproduktet HBr er en stærk syre som øjeblikkelig vil reagere med vand og danne oxoniumioner og bromidioner: 

                                     2) HBr  +  H₂O  →  H₃O+  +  Br¯ (2) 
 
Oxoniumionen kan påvises vha. en pH-måling med universalindikatorpapir (eller pH-strips). Bromidionen påvises ved udfældning med sølvioner: 
 
                                      3) Ag+(aq)  +  Br¯ (aq)  →  AgBr(s)
 
Som sidegevinst i dette forsøg kan man iagttage et to-fase system af vand og heptan. Dette skyldes at vand er polært og heptan er upolært. De to stoffer kan derfor hverken blandes eller opløses i hinanden. Vi kan også observere en ekstrahering (udtrækning) af dibrom, Br2, fra vandfasen til heptan fasen. Dette skyldes at dibrom er upolært. I begyndelsen af forsøget befinder dibrom sig i den polære vandfase men ”vandrer” over i den upolære heptan fase. 
 
Apparatur: Reagensglas i stativ, propper, spatel, engangspipette, alufolie, kraftig lampe. 
 
Kemikalier: Heptan, Br2(aq), AgNO3(aq). Universalindikatorpapir. 
 
Fremgangsmåde: 

I hvert af to reagensglas, mærket 1 og 2, anbringes med pipette ca.1 cm Br2-opløsning og ca. 2cm heptan. Glassene lukkes med en prop. 

1. Beskriv udseendet af heptan og af Br2-opløsning. 
 
Reagensglassene rystes. 

2. Observation og kommentar: 
 
Reagensglas 1 stilles mørkt (i et skab eller indpakket i alufolie). 

Reagensglas 2 stilles foran en kraftig lampe. 

3. Observation: 
 
De to faser fra reagensglas 2 adskilles ved at den øverste fase (heptan fasen) suges op med en engangspipette og overføres til et reagensglas. Vandfasen (underfasen) skal nu undersøges nærmere. 
 

Med en spatel tages et par dråber fra vandfasen, og de anbringes på et stykke universalindikatorpapir. 

4. Observation: 
 
Til resten af vandfasen sættes en dråbe AgNO3(aq). 

5. Observation: 
 
Reagensglas 1 tages frem i lyset. 

6. Observation: 
 

Efterbehandling: 
 
1. Hvilken type reaktion kan der efter teorien ske mellem heptan og Br₂? 

2. På hvilket sted i forsøget blev det bekræftet, at heptan kan reagerer med Br₂? 

3. Opskriv et muligt reaktionsskema (med strukturformler) for reaktionen mellem heptan og Br₂.

Overvej og kommenter på isomeri.

4. Stemmer dette reaktionsskema med den observation, der blev gjort, da vandfasens pH blev bestemt med universalindikatorpapir? 

5. Hvilket stof blev påvist, da AgNO3^- opløsning blev tilsat til vandfasen. 

6. Kommenter forskellen mellem det reagensglas, der stod i lys og det reagensglas, der stod mørkt.