Hjælp vedrørende torsion i forhold til katapulter.

Hvis man limer en plade på hver side af et viskelæder og trækker dem hver sin vej parallelt med pladerne, vil viskelæderets ene side forskydes i forhold til den anden. Ved små forskydninger vil viskelæderet være i stand til at vende tilbage til sin oprindelige form, når man slipper pladerne. trækker man for hårdt, går viskelæderet i stykker. Det viser sig, at den energi, man tilføre viskelæderet inden det går i stykker, afhænger af en materialekonstant og rumfanget. Det er denne konstant, der står i venstre del af tabellen for en serie materialer (dog ikke for viskelæder!). Senne størrelse er interessant, hvis man vil lagre elastisk energi i materialet, fordi man så kan regne ud, hvor stårt et rumfang man behøver, for at kunne opbevare en bestemt energimængde. Man kan også være interesseret i at vide, hvor stor massen af lageret vil være. Derfor har man regnet ud, hvor stor en energimængde, der kan være i 1 kg.

Der er en sammenhæng mellem de kræfter, der optræder ved forskydningen og de, der optræder ved bøjning. Så vidt jeg kan se bevirker det, at det er den samme energigrænse, der optræder.

"Man kan også være interesseret i at vide, hvor stor massen af lageret vil være."

Hvad mener du med dette? Jeg forstår godt hvad du mener med rumfanget, men hvad mener du med massen af lageret? og hvad mener du med at man har udregnet hvor stor en energimængde der kan være i 1 kg? ét kg hvad?

Det er faktisk vægten, men den er jo massen gange tyngdeaccelerationen. Der er jo en græse for, hvor stor en vægt, man kan slæbe rundt på. Hvis man vil bruge lageret i en personbil, skal man holde den samlede masse under 3500kg, ellers overholder den ikke loven.

Jeg forstår stadigvæk ikke hvad du mener med vægten. Kan du ikke lave et eksempel med torsion i stedet for biler? Måske endda et eksempel med en katapult?

I biler har man brug for et energilager. I din katapult har du brug for et energilager. Det har bilen og katapulten fælles. Man kan bruge en fjeder i begge tilfælde, men til biler er der andre lagringsmuligheder, der er bedre.

Fælles for alle energilagre er, at der er en grænse for, hvor meget energi, der kan opmagasineres i 1 kubikmeter af lageret. Det betyder, at hvis man skal opmagasinere en bestemt energimængde i en bestemt lagertype, skal man have en vis plads til rådighed. Det er ikke blot lagerets konstruktion, der er afgørende, men også materialevalget. Det er det sidste, venstre tabel handler om. Det er heller ikke ligegyldigt, hvad den færdige konstruktion kommer til at veje. Den skulle jo nok gerne kunne flyttes. Derfor er det interessant, hvor stor energimængde, man kan gemme pr kg. Kan man gemme 8000kJ i 1 kg og man skal gemme 160000kJ, så skal man have et lager på 20kg.

Hvis man vrider en stang om sin længderetning, sker der forskydning mellem forskellige tværsnit i stangen. Derfor er det  tabeller over forskydning.

Jeg har fået det forklaret nu. Det der forvirrede mig var tabelværdierne, da det ikke giver mening at f.eks en kubikmeter gummi kan lagre 10000kJ energi, og et kg kan lagre 8000. Jeg går ud fra at det er en fejl, og der skulle stå J/kg, hvis det var tilfældet ville skemaet give meget mere mening.