Fysik

Måne faser

07. juni 2019 af Serap1 - Niveau: 8. klasse

En sød sjæl som pædegosik vil forklare mig de faser månen går gennem. og hvordan det ses fra jorden? har googlet rundt men forstår det ikke.

Tusind tak


Brugbart svar (1)

Svar #1
08. juni 2019 af ringstedLC

Månen roterer om Jorden i en bane, der ligger i næsten samme plan som Jordens bane om Solen. Det betyder, at Månen til nogen tider ligger mellem Jorden og Solen og til andre tider ligger "bagved" Jorden. Faserne opstår fordi vi kun ser den del af Månen som vender mod Solen og derfor reflekterer sollyset. En omgang tager ca. 28 dg.

#1: Nymåne, Månen er ikke synlig fordi den ligger på en linje mellem Jorden og Solen, så det reflekterede lys sendes væk fra Jorden.

#3: 1. kvarter - tiltagende. Måneskivens højre halvdel ses.

#5: Fuldmåne, hele Måneskiven ses.

#7: 3. kvarter - aftagende. Måneskivens venstre halvdel ses.

Der er ca. en uge mellem to faser.


Brugbart svar (0)

Svar #2
08. juni 2019 af ringstedLC

Figuren i #1 viser Jorden og Månen set fra en position over Nordpolen, altså omtrent vinkelret på Jordens og Månens baneplan. Jordens rotation om sig selv har samme retning som Månens rotation om Jorden. Det betyder, at den tiltagende måne ses fra om eftermiddagen, mens den aftagende måne kan ses langt opad formiddagen. Dette forhold gælder kun for placeringer på den nordlige halvkugle. Når Jorden ses fra en position over Sydpolen, er det omvendt fordi 2-3-4 så bytter plads med 6-7-8.


Skriv et svar til: Måne faser

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.