Fysik

Addition med enhed watt/time

19. januar kl. 23:07 af jcmatematikA - Niveau: A-niveau

Hej Studieportalen,

Basic spørgsmål, men jeg skal lige være helt sikker.

Jeg har fået et datasæt med værdierne watt/time pr. minut 

year, month, day, hour, minute, second, zone1, zone2, zone3, zone4 (hvor zonerne beskriver forbruge i watt/time pr. minut)

2008,12,31,23,32,0,0.0,1.0,0.0,10.2
2008,12,31,23,33,0,0.0,0.0,0.0,9.6
2008,12,31,23,34,0,0.0,0.0,0.0,9.6
2008,12,31,23,35,0,0.0,0.0,0.0,9.6
2008,12,31,23,36,0,0.0,0.0,0.0,8.8

adderer jeg disse værdier 60 gange får jeg forbrug pr. time i watt/time

adderer jeg disse værdier 44.640 gange (med tilsvarende forskellige datapunkter) får jeg forbrug pr. måned i watt/time.

Right?!


Brugbart svar (1)

Svar #1
19. januar kl. 23:40 af Eksperimentalfysikeren

Nej. Værdierne kan ikke være Watt/time. Det giver nemlig ingen mening. Du forveksler det nok med Watt-timer, dvs Watt gange timer. Energi måles i Joule (J). Energiomsætningen i J/s, som kaldes Watt (W). Ved elektriske apparater bruger man ofte energien der er omsat i  løbet af en time. Det er Watt-timer (Wh). Hvis du har et energiforbrug pr minut, er enheden Wh/min. Ganger du det med 60min/h får du energiforbruget i W. Ganger du energiforbruget pr minut med antallet af minutter pr måned, får du forbruget i Wh/måned.


Svar #2
20. januar kl. 00:20 af jcmatematikA

så,

hvis jeg har 60 observationer som jeg lægger sammen, så får jeg vel også wh/min stadig?

også selv om tiden svarer til en time 

bliver 10.2 wh/min så til 10.2 j/s / time / min 


Svar #3
20. januar kl. 01:02 af jcmatematikA

okay, det betyder vel at jeg bruger 10.2 joule pr. sek. i et minut svarende til et forbrug på 612 J på et helt minut

men vil stadig gerne vide hvad der sker når jeg summer 60 værdier op, så jeg får tiden = 1 time :)


Brugbart svar (1)

Svar #4
20. januar kl. 09:30 af Eksperimentalfysikeren

Jeg er kommet i tvivl om, hvad det er du vil summere op. Du har et datasæt, og jeg forstår det sådan, at

2008,12,31,23,32,0,0.0,1.0,0.0,10.2
2008,12,31,23,33,0,0.0,0.0,0.0,9.6
2008,12,31,23,34,0,0.0,0.0,0.0,9.6
2008,12,31,23,35,0,0.0,0.0,0.0,9.6
2008,12,31,23,36,0,0.0,0.0,0.0,8.8

er en del af datasættet. Du vil så addere søjlevis, så f.eks. sidste søjle adderes: ...+10.2+9.6+9.69.6+8.8..., ialt 60 rækker.

Det svarer til, at du tapper vand fra en vandhane, der leverer 10.2L det ene minut, 9.6L det næste osv. På en time leverer den så summen af disse tal. Det enkelte tal repræsenterer L/min, men summen er i L. Tilsvarende er de enkelte tal i søjlen i Wh/min, men summen i Wh.


Svar #5
20. januar kl. 12:05 af jcmatematikA

Det giver mening, men kan ikke lige se hvordan det hænger sammen med SI enheder:

hvis jeg summer op 

10.2 watt*time/min + 9.6 watt*time/minut = 19.8 watt*time (hvem tog minut!?)


Brugbart svar (1)

Svar #6
20. januar kl. 15:56 af Eksperimentalfysikeren

Jeg ved ikke helt, hvordan målingerne er lavet, men jeg vil tro, at de 10.2Wh/min er gennemsnit over 1 minut.

Der er sikkert tale om en måler, der tæller op. Hvert minut aflæses den og forskellen på to på hinanden bliver en del af dit datasæt. Derfor er et tal som 10,2 både den gennemsnitlige effekt målt i Wh/min og den omsatte energi i det pågældende minut, målt i Wh. Når du tæller tallene sammen, er det den omsatte energi i Wh, du tæller sammen.

Effekten beregnes altså til 10,2Wh/min ud fra, at der er omsat en energimængde på 10,2Wh i det pågældende minut, så effekten er 10,2Wh/1min.


Svar #7
20. januar kl. 16:33 af jcmatematikA

perfekt - tusind tak Eksperimentalfysikeren, du har været kæmpe hjælp


Skriv et svar til: Addition med enhed watt/time

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.