Kemi
Molekyler
Håber der sidder nogle som gerne vil fortælle mig om jeg har forstået det rigtigt
og at der sidder nogle som også gerne vil give mig en forklaring på 4 figurer med mere på en sådan måde at jeg fatter det på godt dansk
Se vedhæftede fil
Svar #1
11. september 2021 af Sveppalyf
I en kemisk binding deles to eller flere atomer om nogle elektroner i et forsøg på at opfylde oktetreglen. Nogle gange kan de fælles elektroner dog være trukket mere over imod det ene atom. Et atoms evne til at tiltrække elektronerne betegnes elektronegativitet. De forskellige grundstoffers elektronegativitet kan ses i dette skema:
https://da.wikipedia.org/wiki/Elektronegativitet
Hvis elektronerne er nogenlunde lige fordelt mellem de to atomer, betegnes bindingen upolær. Hvis elektronerne er trukket meget over imod det ene atom, betegnes bindingen polær, og molekylet bliver så overordnet en smule negativt ladet i den ende hvor elektronerne er trukket over og en smule positiv i den anden ende. Hvis de fælles elektroner er trukket helt væk fra det ene atom og over til det andet, så er de to atomer blevet til ioner, og bindingen kaldes en ionbinding.
I praksis er der en flydende overgang i mellem de forskellige bindingstyper, men din figur 4 giver en nogenlunde opdeling.
I din figur 1 har vi et vandmolekyle. Forskellen mellem H og O's elektronegativitet kan vi beregne ud fra skemaet jeg linkede til før:
ΔEN = 3,44 - 2,20 = 1,24
Ifølge figur 4 er der altså tale om en polær binding. De fælles elektroner er altså trukket væk fra H'erne og over mod O'et. Vandmolekylet er altså en smule negativt ved O'et og en smule positivt ved H'erne.
I figur 3 har vi et fedtmolekyle. Bindingerne er alle sammen mellem H og C, mellem C og O eller mellem C og C. Dette giver
C-C: ΔEN = 2,55 - 2,55 = 0
H-C: ΔEN = 2,55 - 2,20 = 0,35
C-O: ΔEN = 3,44 - 2,55 = 0,89
Alle bindingerne er altså upolære, og molekylet som helhed er derfor ikke polært.
I figur 2 har vi en NaCl-krystal. Lad os beregne forskellen i elektronegativitet mellem Na og Cl:
ΔEN = 3,16 - 0,93 = 2,23
Ifølge figur 4 har vi at gøre med en ionbinding.
Hvilke stoffer kan blandes med hinanden?
Man siger at hvis to stoffer ligner hinanden med hensyn til polaritet, så er blandbarheden stor.
Hvilke stoffer kan ikke blandes?
Hvis der er stor forskel mellem de to stoffers polaritet, så vil det mest polære stofs molekyler tiltrække hinanden og "hægte sig sammen". Altså at den negative ende på det ene molekyle bliver tiltrukket af den positive ende på det næste molekyle osv.
At vand og olie ikke kan blandes er et eksempel på dette. Vandmolekylerne tiltrækker og fastholder hinanden mens oliemolekylerne ikke er polære nok til at kunne deltage i legen. De to stoffer kan altså ikke blandes med hinanden og olien lægger sig så øverst på grund af den lavere massefylde.
Så nævner du selv noget med at salt kan opløses i vand men ikke i olie. Dette skyldes at den negative ende af vandmolekylerne er i stand til at rive de positive Na-ioner fri mens den positive ende kan rive de negative Cl-ioner fri. Desuden er vandmolekylerne efterfølgende i stand til at holde de løsrevne ioner adskilt fra hinanden ved at de på grund af deres polære egenskab hægter sig fast på dem som vist her på billedet:
Skriv et svar til: Molekyler
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.