Fysik

Blandede forbindelser

21. september 2021 af Alrighty - Niveau: C-niveau

Hvordan kommer jeg videre efter jeg har fundet følgende værdier? (vedhæftet billede)


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. september 2021 af Eksperimentalfysikeren

c) U2 er ikke lig med U. Jeg tror, du blander en formel sammen med de aktuelle betegnelser.

Formel: U=I*R

Aktuelt: U2 = I2*R2, som du korrekt har regnet ud til 40V.

Når du har U2, så kender du også U3. Du behøver ikke, at vide, hvad U2 er. R3=R2/2. Derfor er I3=2*I2, fordi U3=U2.

Du kan så finde den samlede strømstyrke I1. Da du kender R' (som jeg opfatter som den samlede modstand) og nu også I, kan du finde U.


Svar #2
21. september 2021 af Alrighty

Det var en fejl, opgaverne er sat op med et ligmed tegn efter

Hvilke formler bruger du ift. at du kan sige R3=R2/2 samt I3=2*I2?


Svar #3
21. september 2021 af Alrighty

Jeg kender nemlig kun R'=(R_{1}^{-1}+R_{2}^{-1}+R_{3}^{-1})^{-1}    og I'=I_{1}+I_{2}+I_{3}    for parallelforbindelser og R'=R_{1}+R_{2}+R_{3} og I'=I_{1}=I_{2}=I_{3} for serieforbindelser


Svar #4
21. september 2021 af Alrighty

Og så Ohms lov når du har to af værdierne


Brugbart svar (0)

Svar #5
21. september 2021 af ringstedLC

#2:

\begin{align*} 30\,\Omega=\frac{60\,\Omega }{2} \Rightarrow R_3 &= \frac{R_2}{2}\quad\textup{er ikke en formel} \\ U_{R_2} &=U_{R_3} \\ I_2\cdot R_2 &= I_3\cdot R_3\quad\textup{Ohm's lov} \\ I_3 &= \frac{R_2}{R_3}\cdot I_2 \\ &= \frac{R_2}{\frac{R_2}{2}}\cdot I_2=\frac{R_2\cdot 2}{R_2}\cdot I_2 =2\,I_2 \end{align*}

Generelt:

\begin{align*} U_{R_1} &=U_{R_2} \\ I_1\cdot R_1 &= I_2\cdot R_2 \\ \frac{I_1}{I_2} &= \frac{R_2}{R_1} \end{align*}

eller med ord: For den samme spænding er forholdet mellem strømmene det omvendte af forholdet mellem modstandene.


Brugbart svar (0)

Svar #6
22. september 2021 af Eksperimentalfysikeren

#2: Jeg ser på tallene for modstandsværdierne 60,00 er 2 gange 30,00.


Skriv et svar til: Blandede forbindelser

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.