Biologi

Hvorfor må pH-værdien i blodet ikke ændres mere end 0,1

02. november 2021 af Larsdk4 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hvorfor må pH-værdien i blodet ikke ændres mere end 0,1 ?

På forhånd tak :) 


Brugbart svar (0)

Svar #1
02. november 2021 af AngelOneOne

Hej,

Blodets pH balance er meget vigtig. Som du selv beskriver, må pH i blodet ikke variere mere end ±0,1 (og skal ligge i intervallet svagt basisk med en pH på mellem 7,35 og 7,45). En variation på pH i blodet med mere end 0,2 betragtes som alvorlig.

Hvis man har for lav pH i blodet (<7,35), kaldes det for acidose, og det er det mest hyppige. H+ ioner er meget reaktive ioner, som påvirker mange af de molekyler der regulerer kroppens fysiologiske processer.

Hvis man har for høj pH i blodet (>7,45), kaldes det for alkalose. Alkalose kan for eksempel opstå ved hyperventilation, der fjerner CO2 fra kroppen.

Mange fysiologiske og biokemiske processer i kroppens celler er afhængige af en bestemt pH for at kunne forløbe korrekt, og derfor er det vigtigt at blodets pH ikke ændres ret meget.

Det primære buffersystem i blodet består af det konjugerede syre-basepar af kulsyre (H2CO3) og bicarbonat (HCO3-):

CO_{2}+H_{2}O\rightleftharpoons H_{2}CO_{3}\rightleftharpoons H^{+}+HCO_{3}^{-}

Da koncentrationen af H2CO3 er ubetydelig lille i forhold til koncentrationen af CO2 (omkring 1000 gange mindre end koncentrationen af CO2), kan det slettes af ligevægtsligningen som så bliver:

CO_{2}+H_{2}O\rightleftharpoons H^{+}+HCO_{3}^{-}

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Brugbart svar (0)

Svar #2
02. november 2021 af BlopBlip

En ændring i pH værdien i blodet påvirker forskellige ting, de to vigtigste er måske:
Affiniteten af ilt til hæmoglobin på virkes, affiniteten øges ved øgning af pH, og omvendt når pH sænkes.
Proteiners struktur ændrer sig  afhængigt af pH, og kan dermed f.eks. ændre aktiviteten af enzymer.


Brugbart svar (0)

Svar #3
04. november 2021 af DrNielsen

Det bemærkes at nyrerne har en eminent evne til at regulere denne balance. Et forbigående fald på 0,3-0,35 kan ses uden dødelig udgang. Men ellers er lav pH i nogen grad associeret til dødelighed.

Som ganske korrekt anført har dette betydning for hele iltningsapparatet, enzymatiske processer og meget andet. Men det kan også sige noget om gennemblødningen af kroppens organer. Falder gennemblødningen omsættes sukker uden ilt. Herved dannes laktat der virker som en syre. Kan man konstatere at laktaten er høj og pH lav, har man derfor et lidt ærgerligt problem idet kroppens organer ikke modtager tilstrækkeligt blod. 


Skriv et svar til: Hvorfor må pH-værdien i blodet ikke ændres mere end 0,1

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.