Fysik
Bestem teoretisk din vægt i toppen og i bunden af ballongyngen
Hej alle sammen,
Jeg har fået til opgave, at teoretisk bestemme min vægt i toppen og i bunden af ballongyngen i Tivoli. Men jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre. Jeg tænker, at det må have noget med den mekaniske energi og cirkelbevægelser siden ballongyngen har en cirkulær bevægelse, men jeg er ikke noget længere end det. Har i nogle forslag
Tak på forhånd.
Svar #1
09. oktober 2022 af Christianfslag
Din vægt (F_vægt) bestemmes ved F_vægt=F_N=m(g+a). Det betyder, at hvis du udsættes for en ekstra acceleration (modsarettet tyngdekraften) vil din vægt stige. Nu er mit spørgsmål til dig; er der en adderet acceleration i toppen og bunden af ballongyngen?
Svar #2
09. oktober 2022 af SuneChr
Befinder man sig i en hurtig-akcellererende opadgående elevator, vil man fornemme, at man trykkes stærkt mod gulvet. Omvendt vil man i nedadgående fornemme, at man næsten svæver over gulvet.
Prøv at omsætte dette til ballongyngen.
Første gang, jeg som barn var oppe i ballongyngen, var jeg næsten parat til at springe af, da gondolen nåede toppen.
Svar #3
09. oktober 2022 af RoniTem14
Din vægt (F_vægt) bestemmes ved F_vægt=F_N=m(g+a). Det betyder, at hvis du udsættes for en ekstra acceleration (modsarettet tyngdekraften) vil din vægt stige. Nu er mit spørgsmål til dig; er der en adderet acceleration i toppen og bunden af ballongyngen?
Der må være en adderet acceleration, da ens vægt bliver ændret om man er i toppen eller bunden, hvor den acceleration kommer fra kan jeg ikke svare dig
Svar #4
09. oktober 2022 af RoniTem14
#1

Jeg har lige læst mere på det og det virker til at det er accelerationen af ballongyngen der bliver overført til personen, men hvad så her fra?
Svar #5
10. oktober 2022 af Eksperimentalfysikeren
Gondolerne i ballongyngen bevæger sig i en cirkel. Det kræver en acceleration mod cirklens centrum.
Skriv et svar til: Bestem teoretisk din vægt i toppen og i bunden af ballongyngen
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.