Hvordan skabes stående lydbølger? (blæseinstrumenter)

Det kommer an på instrumenttypen.

I en klarinet er der i mundstykket et tyndt stykke bambus, som næsten dækker hullet i mundstykket. Når man blæser i mundstykket og samtidig presser pasende med læberne, kan bambusstykket bringes i svingninger. Andre træblæsere som skalmeje, obo, fagot og saxofon benytter lignende metoder,

Messingblæserene,f.eks. trompeten benytter et skålformet mundstykke, der presses mod læberne. Lufttrykket fra musikeren presser læberne lidt fra hinanden, så der kan løbe luft gennem åbningen, men denne luftstrøm danner et undertryk mellem læberne, som så lukker sammen. Derved standser luftstrømmen og undertrykket forsvinder, hvorefter det hele gentager sig. Den frekvens, det sker med bestemmes af muskelspændingen i læberne, lufttrykket fra lungerne og instrumentets resonansfrekvenser.

Blokfløjter har en kanal, som man blæser igennem. Luftstrømmen rammer en skarp kant, så noget af luften gå ind i fløjtens rør og noget går udenfor. Den strøm, der går indenfor giver et overtryk inde i røret og starter derved en svingning i luftsøjlen. Denne svingning påvirker luftstrømmen, så den mængde luft, der går ned i røret svinger og derved holder svingningen i gang.

Orgler er udstyret med flere forskellige typer af piber. Den simpleste type minder om blokfløjten og virker på samme måde. En anden type har en efterligning af træblæsernes mundstykker.