Kemi
Hvordan ser arsenik molekylet ud?
Hvordan ser arsenik molekylet ud?
Vi taler arsentrioxid eller arsen(III)oxid dvs. A2O3.
Jeg sidder og skal aflevere SRP i morgen og støttede på et problem. Da jeg skulle læse den igennem, opdagede jeg, at der er noget, der ikke giver mening, og at jeg nok har analyseret arseniks kemiske opbygning forkert. Jeg opdagede, at der er flere måder, at arseniks strukturform kan se ud. Jeg har regnet på, at elektronegativitetforskellen mellem As-O-bindingerne er 1,5 og derfor polære. Men når man kigger på molekylets opløselighed i vand er det kun 1,7g/100 ml ved 16°C eller 2,1g/100 ml ved 25°C. Det kan hverken jeg eller min kemilærer forstå. På Wikipedia ligner det, at struktur formlen er en dimer (hvad end det nu er) med formlen As4O6. Håber nogle kan hjælpe!!
Svar #1
09. april 2025 af AngelOneOne
Hej,
Det er rigtigt at As2O3 faktisk kan optræde på to forskellige former. En molekylær dimerstruktur på gasform, og nogle gange opløst i vand, og en polymerisk/krystallinsk struktur på fast form. Den molekylære form, har den empiriske formel As4O6, og har en tetraedrisk struktur med 4 As-atomer i hjørnerne og 6 O-atomer der danner en enkeltbinding mellem to As-atomer, så alle As-atomerne har tre bindinger.
Du har ret i, at As—O bindingerne er polære (en elektronegativitetsforskel på omkring 1,5 som du selv skriver), men det alene, betyder ikke at molekylet som helhed er stærkt polært. Da molekylet As4O6 er symmetrisk, udligner dipolmomenterne hinanden, hvilket betyder, at molekylet som helhed faktisk bliver upolært eller kun er meget svagt polært. Det forklarer hvorfor opløseligheden i vand er så lav. Den faste form er endnu mere kompleks i opbygning, og består af et netværk af kovalente bindinger, og det mindsker yderligere opløseligheden for As2O3.
/Angel
"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
“Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein
Svar #2
09. april 2025 af filopsen
Hej,
Tusind tak for det gode svar! Kan du hjælpe mig som det sidste med hvilke strukturformler, der er tale om. Du nævner at den faste form har en endnu mere kompleks i opbygning, og består af et netværk af kovalente bindinger. Er det en af de tre billeder man finder på Wikipedia? Jeg synes det er svært at finde hoved og hale i det hele.
Jeg skriver om arsenik i forbindelse med giftmord. Når man i den forbindelse taler om arsenik, taler man ofte om den faste form. Kan man derfor stadig sige det hedder As2O3, selvom det i virkeligheden er den store komplekse struktur? Tak!
Skriv et svar til: Hvordan ser arsenik molekylet ud?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
