Fysik
Hvor stor en del af Danmarks energiforbrug dækkes af atomkraft?
Hvor stor en del af Danmarks energiforbrug dækkes af atomkraft?.
Svar #1
06. maj 2011 af Pettson
Energistyrelsen er ansvarlig for hjemmesiden Klima- og energiguden.
Hvis du i Indekset nederst klikker på kernekraft, kommer du til denne side.
Højre spalte, Links om kernekraft, henviser (lige nu) i punkt 4 til en besvarelse af spørgsmålet "Hvor kommer strømmen fra i Danmark?" - med en note, der lyder således:
"I Energinet.dk´s miljørapport fra 2008 fremgår det på side 6 hvor meget importeret strøm der i gennemsnit kommer fra atomkraftværker." Klik selv på linket - og print evt. siden (tallene viser forbruget i 2007).
Fra Miljørapport 2008 : Baggrundsrapport, side 9, har jeg kopieret dette:
"• Brændselssammensætningen af én kWh gennemsnitsstrøm i Østdanmark bestod i 2007 af 48 % kul; 19 % naturgas; 11 % affald, biomasse og biogas; 14 % vind, vand og sol; 5 % olie; og 3 % atomkraft.
• I Østdanmark var 2007 et år med nettoimport. I modsætning til 2006 er der derfor indregnet import af vandkraft og atomkraft fra Sverige i den østdanske deklaration.
• Brændselssammensætningen af én kWh gennemsnitsstrøm i Vestdanmark bestod i 2007 af 45 % kul; 19 % naturgas; 9 % affald, biomasse og biogas; 26 % vind, vand og sol; og 1 % olie."
Og hvis vi gerne vil ha' 2009-tallene, kan vi læse Miljørapport 2010, hvor der (på side 23) står:
"Det relative produktionsbidrag til levering af én kWh gennemsnitselektricitet i Østdanmark havde i 2009 følgende sammensætning: 57 % central, 14 % decentral, 11 % vind, 14 % svensk el og 4 % tysk el. I Vestdanmark var fordelingen 54 % central, 21 % decentral og 25 % vind. I Figur 8 ses brændselssammensætningen for el leveret i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Atomkraften i det østdanske elsystem skyldes import."
Det er altså Figur 8, der viser brændselsssammensætningen for elforbruget i 2009.
Vi har nu set, at brændselssammensætningen for én kWh gennemsnitsstrøm i Østdanmark svinger fra år til år: i 2007 stammede 3 % fra atomkraft, i 2009 var det 7 %. Strømmen, der forbruges i Vestdanmark, er ikke fremstillet fra atomkraft.
Men det var ikke svaret på dit spørgsmål - du spørger jo om atomkraftens andel af det totale energiforbrug. God fornøjelse med at regne dig frem til det svar :o)
Skriv et svar til: Hvor stor en del af Danmarks energiforbrug dækkes af atomkraft?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
