princippet i gensplejsning

Der findes mange forskellige gensplejsningsmetoder alt efter om der er tale om dyr/plante ....

Den simple metode ved bakterier har jeg lavet et forsøg med - måske kan teoriafsnittet give dig lidt inspiration:

Ved genmodificeringen skal man først isolere DNA fra en ønsket organisme der koder for en specifik egenskab og denne genisolering kan overordnet foregår via tre forskellige metoder. Ved første metode isoleres gener fra DNA, men her kan det dog være svært at lokalisere og isolere det specifikke gen som man ønsker at anvende, idet donororganismen indeholder et utal af forskellige gener. Derfor benyttes først hele organismens arvemateriale ved denne type gensplejsning og efterfølgende kan man så forsøge at isolere de mikroorganismer, som har udtrykt det ønskede gen og egenskab fra donororganismen. Ved den anden metode isoleres gener ud fra mRNA, hvor man danner cDNA via enzymet revers transkriptase og hermed undgår man introns i DNA-strengen. En tredje metode går ud på at isolere gener ved syntetisk dannet DNA, hvilket kun kan ske vis man på forhånd har kendskab til et specifikt gens aminosyrebaserækkefølge, og via den genetiske kode kan man herudfra konstruere en baserækkefølge som kan syntetiseres, men metoden egner sig bedst til mindre komplicerede gener. Når det ønskede gen er isoleret via en af ovenstående nævnte metoder, skal genet indsplejses i en isoleret vektor, hvor man bl.a. kan benytte en virus (bakteriofag - særligt ved mere komplekst GMO) eller et plasmid. Plamidet er ofte mere egnet at anvende ved arbejde med mindre komplekse mikroorganismer (såsom en bakterie). For at indsplejse det isolerede gen i vektoren benyttes et specifikt restriktionsenzym, som overklipper DNA-molekyler således at der dannes en palindromisk sekvens hvis ender indeholder uparrede komplementære baser. Dernæst tilsættes det samme restriktionsenzym hos den isolerede vektor, hvormed der hos vektoren dannes samme type overklipning af generne. Ved dernæst at tilføre DNA-ligaseenzymer til den overklippede vektor og det isolerede gen, vil de uparrede og overklippede DNA-baser hos vektoren (plasmidet) og det isolerede gen fra donororganismen sammenbindes via hydrogenbindinger og via DNA-ligaseenzymerne som følge af baseparringsprincippet. Resultatet kan blive henholdsvis oprindelige plasmider uden indsplejset gen (de uparrede ender på plasmidet sammensplejses blot igen via DNA-ligaseenzymerne), sammensmeltede gener for den ønskede egenskab uden at disse indgå i plasmidet, eller plasmider som netop har fået indsplejset det ønskede gen via DNA-ligaseenzymer. Herefter skal vektoren med det gensplejsede gen overføres til en modtagermikroorganisme. Modtagerorganismernes cellemembraner er gjort mere permeabel via en saltholdig opløsning (Ca+), og ved dernæst at udsætte blandingen for varme- eller elektrochok, vil modtagermikroorganismerne  således optage vektoren med det ønskede gen. Ved dernæst at dyrke modtagercellerne på vækstmedierne, vil man efterfølgende kunne observere, om mikroorganismerne udtrykker genet (via translation og transskription hos modtagerorganismen).

Men du kunne jo slef også bare tjekke google ..... eller for den sags skyld opgavearkivet herinde ... der står en masse gode informationer om gensplejsning.

Hej 

hvad er kilden til overstående?