Kemi

Kemisk analyse - Procedure?

14. juni 2011 af chridsdk (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej med jer.

Så er jeg stort set klar til den sidste eksamen, nemlig fysik/kemi. Der er dog et af vores emner, jeg ikke er sikker på. Som i nok kan regne ud, så er det kemisk analyse.

Jeg vil lige skrive den fremgangsmåde jeg ville lave, og så ville jeg være utrolig glad, hvis der var nogle af jer, som ville rette på den!

1, Mål af pH værdi, for at påvise om der er at gøre med en syre eller en base. Hvis ingen af delene, må det jo være et metal, og derfor skal jeg i gang med en flammeprøve?

2, Hvis det er en syre eller en base, skal jeg i gang med en reagensprøve/kemisk analyse (or what to call it?). Her vil jeg finde ud af, om det enten er en/et -sulfat, - chlorid eller -nitrat. 

OBS: for at finde ud af dette, skal jeg se hvilken en af reagenserne der reagerer kraftigst. Dog er jeg i tvivl, om det er der hvor der kommer et bundfald, eller der hvor hele glasset (væsken) bliver hvid? Jeg har fået noget forskelligt at vide nemlig.

Når jeg har fundet ud af om det enten er en/et -sulfat, - chlorid eller -nitrat. Hvad gør jeg så? Dette er jo kun "efternavnet", men jeg skal jo også vide "fornavnet" på det ukendte stof?

Anyway. Ved flammeprøven vil jeg finde ud af hvilket metal, jeg har med at gøre. For at finde "efternavnet" på dette også, laver jeg en reagensprøve/kemisk analyse, og finder ud af om det f.eks. er sulfat der er i blandingen.

Og hvis flammeprøven nu har givet mig en farve der stemmer med magnesium, vil jeg nu vide at det er magnesiumsulfat...

Men, som i kan se har jeg en del loose ends, så jeg håber på der er nogle af jer som kan hjælpe mig.

Tak på forhånd.


Brugbart svar (2)

Svar #1
14. juni 2011 af vejgeh (Slettet)

Test for sulfat: Opløs lidt stof i det mindste reagensglas, du kan finde, og tilsæt BaCl2 .. Ved ikke om dette kemikalie findes i folkeskolelaboratorier, men det er en helt simpel test. Kommer der mælkehvidt bundfald, indeholder prøven sulfat, fordi der vil dannes BaSO4, som er meget tungtopløseligt.

Test for chlorid: Opløs lidt stof i det mindste reagensglas du kan finde, og tilsæt et par dråber sølvnitrat, AgNO3.. Kommer der hvid bundfald, er det fordi der dannes AgCl, som er meget tungtopløseligt.

Nitrattesten kan jeg sgu ikke huske præcist - men så vidt jeg husker er den lidt avanceret. Det kan ikke være folkeskoleniveau!

Når jeg siger "opløs lidt stof", så er det altså meget lidt - noget i retning af tre-fem små brødkrummer, der skal virkelig ikke ret meget til. Opløs det i et par mL vand.. Det virker sandysnligvis at opløse i vand, men hvis det virkelig kan lade sig gøre, så prøv at tilsætte et par dråber syre - saltsyre, hvis du tester for sulfat eller nitrat, og svovlsyre hvis du tester for chlorid - det hjælper på det meste.


Svar #2
14. juni 2011 af chridsdk (Slettet)

 #1 Tusind tak for hjælpen!

Vi har dog fået udleveret nogle noter af vores lærer hvor der står:

- Sulfat - hvidt bundfald med BaCl2

- Nitrat - hvidt bundfald med nitratreagens (nitron) efter 30 sek.

- Chlorid - Hvidt bundfald med sølvnitrat (AgNO3) , og klorlugt ved anoden under elektrolyse.

Men hvad gør jeg så for at finde ud af det andet stof? Som jeg har beskrevet, har jeg jo nu kun fundet ud af hvad "efternavnet" er. 


Brugbart svar (1)

Svar #3
15. juni 2011 af vejgeh (Slettet)

Har du ikke fået nogen muligheder nævnt, som kan være den positive ion? Ellers er det lidt at skyde i blinde..


Svar #4
15. juni 2011 af chridsdk (Slettet)

 #3 Ja, det ved jeg så ikke rigtig, før jeg står der.

Men jeg kan vel ikke rigtig finde ud af hvad det er for en stof, uden at vide det? Der er jo selvfølgelig elektrolyse, hvor jeg ville kunne finde ud af, om det f.eks. er HCl? Det ene reagensglasting, vil jo lugte af chlor, mens at man ved det andet kan sætte en tændstik over, og der vil komme et lille puf, right?

By the way. Så er der lige noget jeg er i tvivl om. Det er altså hvidt BUNDFALD jeg skal kigge efter, for at se om det er der, hvor der er en reaktion? Altså hvis der kommer hvidt bundfald i det ukendte stof med BaCl2, ja så ved jeg at det er sulfat. Er det korrekt forstået?

Du skal endnu engang, have tak for hjælpen!


Svar #5
15. juni 2011 af chridsdk (Slettet)

Har lige snakket med min lærer, og han fortalte at de syrer vi arbejder med ved eksamen er enten saltsyre eller svovlsyre. Så ved hjælp af udelukkelses metoden kan jeg jo finde frem til at (hvis jeg nu har fået en syre) at hvis det ukendte stof reagerer på sølvnitrat. At det HCl - og for at bakke op om dette kan man jo lave en elektrolyse hvor jeg så vil få chlor i det ene "glas", og hydrogen i det andet. 


Skriv et svar til: Kemisk analyse - Procedure?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.