Biologi
Bio - Glyphosat , vær sød og hjælp : )
25. august 2005 af
Ine86 (Slettet)
Biologi biologi...
Jeg fatter intet af den her opgave, hvilket var derfor jeg IKKE valgte den som min "store opgave" da jeg var til årsprøve, men nu skal jeg altså alligevel aflevere den som lektie.
En eller anden, forklar mig hvad det går ud på, kom med lidt hints så jeg måske kan finde frem til nogle ting selv.
Den lyder sådan her..
Glyphosat
Anvendelsen af kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse (herbicider) forudsætter, at de dyrkede afgrøder ikke skades af herbicidet. Derfor forsøger man at gensplejse kulturplanter, så de bliver resistente mod det herbicid, man ønsker at anvende.
Der er så en figur, som jeg så ikke lige kan vise herinde.. men kan da forklare hvad der er på den.
Få figuren er vist hovedtrækkene i en metode, som er anvendt til at gøre tomatplanter resistente mod glyphosat. Glyphosat er det aktive stof i herbicidet "Roundup". Gensplejsningen udføres på kallunsvæv (små klumper af ikke specialiserede celler) fra tomatplanten. Som vektor anvendes en særlig jordbakterie, der er i stand til at overføre sit plasmid til kallusvævets celler.
- Kallusvæv fra tomatplanter dyrkes på agar.
- Tilsætning af gensplejsede jordbakterier med genet for resistens mod glyphosat.
- Udvælgelse af kallusvæv, der har optaget genet for resistens mod glyphosat.
- Den gensplejsede kallusvæv stimuleres til rod- og skuddannelse.
a. Hvilke enzymer skal bruges til at indsætte resistensgenet mod glyphosat i jordbakteriens plasmid?
b. Giv en begrundelse for, at man ved gensplejsningen anvender kallusvæv i stedet for hele tomatplanter?
Jeg fatter intet af den her opgave, hvilket var derfor jeg IKKE valgte den som min "store opgave" da jeg var til årsprøve, men nu skal jeg altså alligevel aflevere den som lektie.
En eller anden, forklar mig hvad det går ud på, kom med lidt hints så jeg måske kan finde frem til nogle ting selv.
Den lyder sådan her..
Glyphosat
Anvendelsen af kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse (herbicider) forudsætter, at de dyrkede afgrøder ikke skades af herbicidet. Derfor forsøger man at gensplejse kulturplanter, så de bliver resistente mod det herbicid, man ønsker at anvende.
Der er så en figur, som jeg så ikke lige kan vise herinde.. men kan da forklare hvad der er på den.
Få figuren er vist hovedtrækkene i en metode, som er anvendt til at gøre tomatplanter resistente mod glyphosat. Glyphosat er det aktive stof i herbicidet "Roundup". Gensplejsningen udføres på kallunsvæv (små klumper af ikke specialiserede celler) fra tomatplanten. Som vektor anvendes en særlig jordbakterie, der er i stand til at overføre sit plasmid til kallusvævets celler.
- Kallusvæv fra tomatplanter dyrkes på agar.
- Tilsætning af gensplejsede jordbakterier med genet for resistens mod glyphosat.
- Udvælgelse af kallusvæv, der har optaget genet for resistens mod glyphosat.
- Den gensplejsede kallusvæv stimuleres til rod- og skuddannelse.
a. Hvilke enzymer skal bruges til at indsætte resistensgenet mod glyphosat i jordbakteriens plasmid?
b. Giv en begrundelse for, at man ved gensplejsningen anvender kallusvæv i stedet for hele tomatplanter?
Svar #2
27. august 2005 af Katen (Slettet)
a. Hvilke enzymer skal bruges til at indsætte resistensgenet mod glyphosat i jordbakteriens plasmid?
Ligase
(svaret bør du også kunne finde, ved at slå plasmid op i din genetik bog.
Udsnit af opgave, hvor svaret indgår:
Ved hjælp af baktier’s plasmider:
Pladsmidet isoleres fra en bakterie. Pladsmiderne tilsættes så et restriktions enzymer, som klipper pladsmiderne op ved et bestemt baserekvens. DNA-stykket fra punkt 1 klister ringene (plasmiderne) sammen igen ved hjælp af ligase. DNA-pladsmiderne ”sættes ind i” bakterier, ved enten saltopløsning, elektriske chok og varme chok der alle gør cellemembran gennemtrængelig for plasmiderne.
Baktierne dyrkes nu på et vækstmedium. På vækst mediumet vil der være et stof som de plamider der ikke har modtaget resistensgenet ”dør” af, så det kun er dem med DNA vi får opformere.
(Lidt forskelligt hvilken resistensgener plasmiderne har og hvordan man bruger dem til og udskille DNA-plasmider.
Efter opformeringen af baktierne skal vi have DNA-pladsmiderne ud igen, og dette sker på samme måde som de kom ind.
Pladsmiderne kan nu virke som vektore (bægere) for resistensgenet. ......
b. Giv en begrundelse for, at man ved gensplejsningen anvender kallusvæv i stedet for hele tomatplanter?
Hm... jeg er ikke sikker på mit svar - men sikkert en del flere der har lavet ligende opgave - genkender ikke helt din opgave - er det den, hvor der i opgave spørger om hvorfor det ikke er giftig for os, at spise tomaterne ? (svar, noget med at det ikke er nogle af vores eksentielle (svaet forkert) aminosyre, som blokeres)
Så helt kort - svar a: Ligase
Katen
Ligase
(svaret bør du også kunne finde, ved at slå plasmid op i din genetik bog.
Udsnit af opgave, hvor svaret indgår:
Ved hjælp af baktier’s plasmider:
Pladsmidet isoleres fra en bakterie. Pladsmiderne tilsættes så et restriktions enzymer, som klipper pladsmiderne op ved et bestemt baserekvens. DNA-stykket fra punkt 1 klister ringene (plasmiderne) sammen igen ved hjælp af ligase. DNA-pladsmiderne ”sættes ind i” bakterier, ved enten saltopløsning, elektriske chok og varme chok der alle gør cellemembran gennemtrængelig for plasmiderne.
Baktierne dyrkes nu på et vækstmedium. På vækst mediumet vil der være et stof som de plamider der ikke har modtaget resistensgenet ”dør” af, så det kun er dem med DNA vi får opformere.
(Lidt forskelligt hvilken resistensgener plasmiderne har og hvordan man bruger dem til og udskille DNA-plasmider.
Efter opformeringen af baktierne skal vi have DNA-pladsmiderne ud igen, og dette sker på samme måde som de kom ind.
Pladsmiderne kan nu virke som vektore (bægere) for resistensgenet. ......
b. Giv en begrundelse for, at man ved gensplejsningen anvender kallusvæv i stedet for hele tomatplanter?
Hm... jeg er ikke sikker på mit svar - men sikkert en del flere der har lavet ligende opgave - genkender ikke helt din opgave - er det den, hvor der i opgave spørger om hvorfor det ikke er giftig for os, at spise tomaterne ? (svar, noget med at det ikke er nogle af vores eksentielle (svaet forkert) aminosyre, som blokeres)
Så helt kort - svar a: Ligase
Katen
Skriv et svar til: Bio - Glyphosat , vær sød og hjælp : )
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.