Fysik
Rilleafstand på en CD - teori
Jeg skal lave rapport på fysik c-niveau om rilleafstanden på en CD. Jeg har indtil videre skrevet følgende i teoriafsnittet, og det kunne være virkelig fedt, hvis I ville komme med noget konstruktiv kritik. Jeg er nemlig ikke sikker på, at det er forståeligt, eller om det er for indforstået. Jeg har prøvet at skrive det med mine egne ord så godt, som jeg kunne :)
Teori
I dette forsøg, er det meningen, at jeg skal benytte mig af gitterligningen, der ser således ud:
n*λ=d*sin(φn)
Gitterligningen bliver brugt for bølger, der brydes i et gitter (Det kan f.eks. være lys, der bliver reflekteret på en CD, hvor rillerne i denne CD bryder lyset - det ser ud lidt ligesom alle regnbuens farver). Lyset brydes i rillerne på en CD, der virker som et optisk gitter, der spreder lyset, alt efter hvilken bølgelængde, lyset har. Dette kaldes for et reflektionsgitter. Når en bølge bliver brudt i et gitter, opstår der et diffraktionsmønster, hvilket er et mønster, der opstår på grund af interferens mellem de bølger, der opstår ved hvert hul i gitteret. Dette diffraktionsmønster, vil have nogle bestemte retninger, hvor der opstår interferens, der kan virke på to måder - enten destruktivt eller konstruktivt, hvilket vil sige, at de enten kan udligne hinanden eller forstærke hinanden. Retningerne af disse diffraktionsmønstre kan beregnes med gitterligningen. Φn er vinklen mellem en orden og den oprindelige stråleretning, hvor konstruktiv interferens blandt andet opstår, hvor n er et heltal og en orden. Når n = 0 kaldes den for 0. orden. 0. orden findes lige ud for gitteret, mens n = 1 kaldes for 1. orden og findes som den første retning til begge sider for 0 - kan også kaldes φ1. Der opstår altså konstruktiv interferens i retningerne n, hvis en bølge med bølgelængden λ rammer et gitter med afstanden d (gitterkonstanten) mellem hvert hul i gitteret. Man kan altså omskrive gitterligningen, som man ønsker, alt efter om man kender bølgelængden λ, gitterkonstanten d, en afbøjningsvinkel φn og den tilhørende orden n. Desuden kan jeg bruge noget af matematikkens trigonometri, der kan beregne relationen mellem vinkler og sider i trekanter. I dette tilfælde vil jeg meget gerne finde siden a og b, samt vinklen B, så dermed kan jeg bruge denne formel:
tan?(B)=b/a --> B=tan-1b/a
Skriv et svar til: Rilleafstand på en CD - teori
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
