Biologi

Aktiv transport mht polære molekyler, hvorfor?

16. oktober 2012 af christian0710 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej, hvad er det der gør at polære molekyler har behov for aktiv transport for at komme igennem den ikke polære hydrofobe del af et dobbeltphosphorlipidlag der udgør cellemembranvæggen? 

 

Jeg tænker, polære molekyler er jo ikke ligefrem frastødt af ikke polære molekyler, så hvad er det der gør at de ikke bare kan diffundere frem og tilbage vha passiv transport? 


Brugbart svar (2)

Svar #1
16. oktober 2012 af Picarro (Slettet)

Polære molekyler kan netop ikke passere gennem en upolær membran. Ligesom princippet i at vand (polær) ikke kan blandes med olie (upolært). Man skal derfor have en aktiv transport for at molekylerne kan bringes gennem den upolære lipidmembran.

Du skal ikke tænke i at polær tiltrækkes af upolær - tværtimod. Polær blander sig fint med polær og upolær med upolær, men man har brug for en emulgator for at blande de to.


Brugbart svar (2)

Svar #2
16. oktober 2012 af vejgeh (Slettet)

En lille tilføjelse: Glem ikke faciliteret transport af polære molekyler. Faciliteret transport er en slags passiv transport, som er afhængig af membranproteiner (permeaser), og som ikke kræver ATP. Derimod kræves en koncentrationsgradient over membranen for at drive transporten.

Og ja, som Picarro skriver, upolært og polært frastøder hinanden og derfor kan polære molekyler som udgangspunkt ikke passere en upolær membran.


Svar #3
16. oktober 2012 af christian0710 (Slettet)

Tak for jeres svar :)

Hvad er det for nogle energier der gør at polære og uoplære frastøder hinanden? Jeg ved at polære molekyler har høj elektronegative atomer som skaber dipol, men hvorfor er et laddet molekyle frastødt af et mere netutralt molekyle som ikke-polære stoffer? 
Neutroner og Protoner frastøder jo ikke hinanden selvom neutroner er neutrale og protoner er ladet for eksempel. 


Brugbart svar (1)

Svar #4
16. oktober 2012 af Picarro (Slettet)

Elektronskyen omkring et polært molekyle vil have en høj elektronegativitet et sted, og en meget lav et andet. Polære molekyler vil derfor passe sammen som legoklodser - hvis man kan sige det på den måde. Derimod vil et polært molekyle med en uens elektronsky ikke kunne passe sammen med et upolært molekyle hvor elektronskyen og altså elektronegativiteten er ens over hele molekylets overflade.


Svar #5
16. oktober 2012 af christian0710 (Slettet)

Sandt, men jeg ser ingen tegn på frastødningskræfter mellem polære og upolære molekyler, så de burde jo ikke skubbe dem væk fra hinanden, så hvad er grunden på et kemisk/fysisk niveau til at  polære molekyler ikke kan diffunder igennem upolære hydrofobe fedtsyrekæder?  Vil så gerne vide det :-) 


Brugbart svar (1)

Svar #6
16. oktober 2012 af exutu (Slettet)

Det skyldes den hydrofobe effekt. Dette er en primært entropi-mæssig kraft der gør at hydrofobe molekyler vil have en tendens til at placere sig sammen og polære molekyler vil have en tendens til at placere sig sammen. Det er primært grundet "nedbrydning" (engelsk ord normalt brugt: disruption) af hydrogenbindigner. Hydrogenbindinger er meget dynamiske og har derfor en stor entropi mæssig effekt. Ved at nedbryde disse (som gøres af hydrofobe molekyler) ødelægger vi den energi som de dynamiske hydrogenbindinger giver. Der er så en modsat rettet effekt som er de dispersions-energier som hydrofobe molekyler laver imellem sig.

For at maximere effekten for begge disse "krafter" skal hydrofobe molekyler ligge tæt og hydrofile molekyler ligge tæt, så brintbindingspotentialet og dispersionspotentialet maximeres.

Dette er efter hukommelsen + det er lidt rodet skrevet men håber det giver mening.


Skriv et svar til: Aktiv transport mht polære molekyler, hvorfor?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.