Coriolis kraft

Det er da et underligt spørgsmål. De fiktive kræfter indføres for at kunne benytte Newtons love i et system, der ikke er et inertialsystem.

#1

Ja, men jeg tænker på et spørgsmål om coriolis kraften har med centrifugal kraft at gøre. Tænk eksemepelvis en kugle, der placerers på et roterende bord. Eller er det kuglen der bevæger sig på grund af disse kræfter?

#2

Både Corioliskraften og centrifugalkraften er nødvendige for at opretholde Newtons love i det roterende koordinatsystem.

#3: Vrøvl, Andersen11. Coriolis kraft er fiktiv, indført af bekvemmelighedsgrunde, og har intet med Newtons reelle kræfter at gøre.

At en kugle trilles ud fra centrum af et roterende bord og drejer bane i det medfølgende roterende koordinatsystem, har intet med kræfter at gøre, snarere med inerti i det ikke roterende koordinatsystem.

#4

Det er jo netop det jeg har sagt, at Coriolis kraften er en fiktiv kraft, der indføres, således at man fortsat kan benytte Newtons 2. lov i et system, der ikke er et inertialsystem. Svaret skal ses i sammenhæng med flere andre tråde fra trådstarters side om fiktive kræfter.

#5:  I #1 skriver du, at spørgsmålet er underligt, og det er jeg enig i. Det bliver så ikke mindre underligt i #2, men her lader du dig "lede i fristelse" ved #3. Det fik mig til at tænke på en overskrift i den forgangne uge: "Min demente mor tror, at film er virkelighed" ( på ingen måde møntet på dig ). Vi finder skuespilleren, der har fået skurkerollen, usympatisk. Jeg tror egentlig Newton havde frabedt sig, at hans love skulle opretholdes i et roterende system, og at kugler bevæger sig på grund af fiktive kræfter. Det er film. Det er fiktion.

Et andet eksempel på fiktion finder man indenfor magnetisme, hvor der for den ene ende af en stangmagnet er en nordpol, og for den anden ende en sydpol. Polerne har en længde på ca. 20% af magnetens længde, nordpolen har farven rød, og sydpolen er blå. Farver du i 7. klasse nordpolen grøn, får du tildelt en støttepædagog, bliver sendt til psykolog, osv.: For nu burde du have lært, at nordpolen er rød. 

Pludselig en dag kommer så spørgsmålet: Hvordan kan det være, at en nordpol tiltrækker en sydpol ?  Det gør den heller ikke, det er vrøvl, for nordpolen eksisterer ikke, det er fiktion, man kan ikke pege på den, magnetfeltet er et cirkulationsfelt uden en start ved nordpol og en slutning ved sydpol. Det er luftgabet i magnetfeltet der prøver at skrumpe ind, derfor denne fiktive tiltrækning.

Hold fast i dette. Det var det jeg mente med #4.

I #1 spørger du, om corioliskraften vil eksistere, hvis centrifugalkraften ikke er med.

Ser du på formlen, kan du se, at betingelerne for at der er en corioliskraft forskellig fra 0 er 1) at referancesystemet rotere og 2) at genstanden man betragter har en hastighed forskelig fra 0. Hvis betingelse 1 er opfyldt, så kan du af formlen se, at der er en centrifugalkraft, der kun  kan være 0, hvis genstanden befinder sig i omdrejningsaksen.

I det virkelige liv kan man opleve, at tingene ikke ser helt sådan ud. Meteorologer regner meget med den corioliskraft, der påvirker vinde på vores roterende jord. Centrifugalkraften ses ikke nær så tydeligt. Den er der nemlig kompenseret for i jordens form. Det bevirker, at tyngdekraften ikke er rettet lige mod jordens centrum.

Sir Isac har givet os nogle fortræffelige love til beskrivelse af forholdene i et ikke accelereret referencesystem. De fiktive kræfter, heribland centrifugalkraten og corioliskraften, giver os en simpel mulighed for at benytte Newtons love i et accelereret referencesystem. Man kan godt gennemregne mekaniske systemer den brug af fiktive kræfter, men det er en hel del mere besværligt. Det er ikke uden grund, at meteorologerne benytter corioliskraften.

Hvad angår sir Isac's mening, så kan jg ikke tage det særlig alvorligt. Han var overbevist om, at Leibniz havde stjålet idéen om infinetisemalregning fra ham og ville sikkert meget have sig frabedt, at vi i dag benytter både Newtons og Leibniz notationi differentialregningen. De to notationer kompletterer hinanden fint og ingen af dem kan undværes i moderne matematik.