Fysik
den resulterende kraft - hjælp
Nogen der kan forklare mig, hvorfor den resulterende kraft vil blive lig 0,
når man lader en genstand falde og Ft bliver lig med Fluft
Altså for
Ft = Fluft
gør det sig gældende at
Fres = 0 og dermed er accelerationen også lig 0
Den faldende genstand har altså opnået konstant hastighed ..
Svar #1
13. december 2013 af pema66 (Slettet)
Det er bare newtons første lov, et legme i konstant bevægelse kan være påvirket af to modsat rettede kræfter, der dermed ophæver hinanden.
Svar #2
13. december 2013 af hesch (Slettet)
Den resulterende kraft er ikke konstant lig med 0. Når du slipper genstanden, vil den resulterende kraft alene være Ft . Derfor accelererer genstanden nedad, og opnår større og større hastighed. Herved øges luftmodstanden gradvist, hvilket mindsker accelerationen. Dette fortsætter indtil luftmodstanden er vokset sig så stor, at Ft + Fluft = 0, ( Ft og Fluft er modsatrettede: Fluft = -Ft ).
Der er nu opstået en balancetilstand, hvor Ft + Fluft = 0. Accelerationen er faldet til 0, og hastigheden er konstant. Skulle hastigheden ved et tilfælde vokse en anelse, og hermed Fluft , vil Ft + Fluft blive negativ, og genstanden vil decellerere ( nedsætte hastigheden ) indtil der igen er skabt en balancetilstand.
Når en meteorit trænger ind i jordens atmosfære med 50000km/t, bremses meteoritten i en sådan grad, at den bliver hvidglødende ( friktionsvarme )
Skriv et svar til: den resulterende kraft - hjælp
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
