Kemi
Aktuelle og formelle stofmængdekoncentrationer, hjælp!
Vi betragter en opløsning, der både indeholder CaCl2 og AlCl3. De to stoffers formelle stofmængdekoncentrationer er henholdsvis 0,020 M og 0,030 M. Angiv de aktuelle stofmængdekoncentrationer af alle ionerne i opløsningen.
Jeg mangler en forklaring på hvordan jeg skal gribe opgaven an ):
Svar #1
06. marts 2014 af GalVidenskabsmand (Slettet)
Forestil dig at du har 1 L af en væske. Du smider så 0,020 mol CaCl2 ned i det. Hvert CaCl2-molekyle opløses til en Ca++-ion og to Cl--ioner. Der er altså nu 0,020 mol Ca++ og 2*0,020 mol Cl- i væsken. Du smider så 0,030 mol AlCl3 ned i væsken. Hvert AlCl3-molekyle opløses til en Al+++-ion og tre Cl--ioner. Der bliver altså tilført 0,030 mol Al+++ og 3*0,030 mol Cl-. Du har altså ialt 0,020 mol Ca++, 0,030 mol Al+++ og 2*0,020+3*0,030 mol Cl- i 1 L væske. Koncentrationer bliver altså
[Ca++] = 0,020 M
[Al+++] = 0,030 M
[Cl-] = 2*0,020 + 3*0,030 = 0,130 M
Svar #2
06. marts 2014 af 19932014 (Slettet)
Jeg opsumere lige det du har svaret, som opgaven ville se ud (tror jeg) : (Og tak iøvrigt)
Vi betragter en opløsning, der både indeholder CaCl2 og AlCl3. De to stoffers formelle stofmængdekoncentrationer er henholdsvis 0,020 M og 0,030 M. Angiv de aktuelle stofmængdekoncentrationer af alle ionerne i opløsningen.
CaCl2 --> Ca2+ + 2Cl-
[Ca2+ ]= 0,020 mol og 2[Cl- ]= 0,040 mol
AlCl3 --> Al3+ + 3Cl-
[Al3+ ]= 0,030 mol og 3[Cl- ]= 0,090 mol
Koncentrationerne :
[ Ca2+ ] = 0,020 mol
[ Al3+ ] = 0,030 mol
[ Cl- ] = 0,040 mol 0,090 mol = 0,130 mol
(:
Svar #3
06. marts 2014 af 19932014 (Slettet)
På smørmejerier tilsætter man salt (NaCl) til smør, undtagen når man laver usaltet smør. Opgaven viser hvordan saltindholdet i smør kan bestemmes ved titrering . i et forsøg afvejes 0,257 g smør i et 10 mL bægerglas. Der tilsættes ca. 5 mL demineraliseret vand. Blandingen opvarmes i et varmt vandbad i nogle minutter, så smørret smelter. Så tilsættes 1 dråbe 0,1 M K2CrO4, hvorefter der titreres med 0,0500 M AgNO3 under magnetomrøring. Ved ækvivalenspunktet er der tilsat 0,931 mL 0,0500 M AgNO3.
Overblik:
Smør, masse : 0,257 g
Demineraliseret vand, volumen : 5 mL
Tilsat indikator, K2CrO4,: 1 dråbe, 0,1 M
Tilsat AgNO3 : 0,931 mL 0,0500 M
a ) Beregn den tilsatte stofmængde af AgNO3?
For at finde stofmængden, bruger vi formlen n = c * V
n(AgNO3) = c(AgNO3) * V = 0,0500M * 0,00931 L = 0,0004655 mol
Hvert mol AgNO3 giver 1 mol Ag+
Vi har altså tilsat følgende stofmængde Ag+:
n(Ag+) = 0,0004655 mol
b ) Hvilken stofmængde NaCl er ækvivalent hermed?
c ) Beregn massen af NaCl, og angiv smørrets saltindhold i masse%
- er jeg på rette vej her ?
Ved opgave b) og c) kniber det altså lidt, jeg roder lidt rundt i beregningsmetoderne, og som fjernstudie elev, er det altså ikke altid nemt "lige" at spørge en lære til hjælp (:
Svar #4
06. marts 2014 af GalVidenskabsmand (Slettet)
a) er næsten korrekt, men 0,931 mL = 0,000931 L (du mangler et nul efter kommaet). Så resultatet bliver
n(Ag+) = 0,00004655 mol.
b) Hvis en Ag+-ion napper en Cl--ion, så må vi have, at n(NaCl) = n(Ag+). Svaret er altså
n(NaCl) = 0,00004655 mol
c) Du skal bruge molmassen af NaCl. Ved at slå molmasserne for Na og Cl op i en tabel, finder vi:
M(NaCl) = 22,98972 g/mol + 35,453 g/mol = 58,44272 g/mol
Massen af saltet findes nu som m = n*M
m(NaCl) = 0,00004655 mol * 58,44272 g/mol = 0,002721 g
Masseprocenten: 0,002721g / 0,257 g * 100% = 1,06%
Svar #5
07. marts 2014 af 19932014 (Slettet)
opgave a) - ja det flot, den går altid gal i de der omregninger..
- men mange gange tak, nu kan jeg altid se tilbage på den her opgave når der kommen nogle der minder om den (: Tak
Skriv et svar til: Aktuelle og formelle stofmængdekoncentrationer, hjælp!
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
