Hurtige spørgsmål angående ioner

#0: Jeg tror du vil få mere held med disse spørgsmål inde i Kemi-forummet. :)

- en saltkrystal er bygget op af et iongitter, dvs. af ioner, der er bundet sammen og sidder fast... - et salt kan derfor ikke lede elektricitet. Hvis du opløser gitteret i f.eks. vand, frigives ionerne, og væsken vil kunne lede elektricitet.

- F.eks Chlor vil altid forsøge at optage en elektron, og vil derfor blive til en negativ ladet ion. Natrium derimod vil afgive en elektron og bliver derfor til en positiv ion. Alle atomer vil nemlig have deres yderste skal fyldt op med 8 elektroner (undtagen Helium og Hydrogen/brint, da den idnerste skal kun kan indeholde 2 elektroner.)

- jeg mener, ionforbindelser er et andet ord for Salt... som før nævnt kan et fast salt, altså saltkrystaller ikke lede strøm, da ionerne sidder fast i et gitter

'Vejsalt' er i Danmark traditionelt natriumklorid (NaCl). Ved meget lave temperaturer (lavere end f.eks. -15 °C) benyttes desuden i enkelte tilfælde Kalciumclorid (CaCl2). Saltes evne som optøningsmiddel beror på at vands frysepunkt nedsættes. Rent vand fryser ved 0oC. Opløses der almindeligt salt i vandet kan frysepunktet teoretisk nedsættes til -21°C. Med CaCl2 kan frysepunktet teoretisk nedsættes til-52 °C. I praksis virker NaCl kun ned til ca. -8 °c, mens CaCl2 virker helt ned til mellem -15 og -20 °C, og især ved lavere temperaturer virker CaCl2 hurtigere end NaCl (OECD 1989). En vigtig forskel mellem de to stoffer er, at opløsningen af CaCl2afgiver varme, mens opløsningen af NaCl kræver varme. Fordelene ved CaCl2 's lavere frysepunkt og hurtige opløsningsevne, tynges dog af dette salts handelspriser (Vejdirektoratet 1988, OECD 1989). Desuden er CaCl2 stærkt hygroskopisk og dermed vanskeligere at håndtere end NaCl.

I Danmark benyttes typisk tre typer salt i vintertjenesten: Havsalt, der udvindes fra havet, stensalt, der brydes i miner og vakuumsalt. Vakuumsalt er stensalt, der udvindes ved at opløse salt og oppumpe vandet, med efterfølgende genindvinding af saltet. Udover vandindholdet karakteriseres de forskellige salttyper ved at havsalt består af forholdsvis store irregulære korn. Stensalts kornstørrelse veksler, mens vakuumsalt har en meget lille kornstørrelse. Saltets tekniske formåen som af-isningsprodukt er tildels afhængigt af partikelstørrelsen. Fine korn vil hurtigt opløses og giver dermed en hurtig effekt. Grovere korn vil forblive på vejen i en længere periode og vil dermed også kunne gennemtrænge og opløse et tykkere islag (VSR 1989).

Salttyperne kan brydes op i enskornede partikel størrelser, således at udbringningen kan styres optimalt. I Danmark er vejsalts middelkomstørrelser mellem 0,35 mm til 1,3 mm (Vejdirektoratet 1991). I andre lande hænger meget store saltforbrug formentlig sammen med, at partiklerne ofte er uensartede og nogle op til 10 mm store (Dobson 1991). Dermed spiller saltkornenes størrelse og spredningsmetoden en stor rolle. Jo større og jo mere uensartede saltpartiklerne er, desto mere vanskeligt er det at styre en ensartet spredning.

Kilde: http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=17658

en sammensat ion består af mindst 2 atomer samt en elektrisk ladning

F.eks.:

SO4 med ladning 2-

Sulfation

SO3 med ladning 2-

Sulfition

NO3 med ladning 1-

Nitration

NO2 med ladning 1-

Nitrition

CO3 med ladning 2-

Carbonation

PO4 med ladning 3-

Phosphation

OH med ladning 1-

Hydroxidion

NH4 med ladning 1+

Ammoniumion

#1 Du har nok ret i, at det ville være smartest. Kan en Admin ikke flytte emnet?

#2 & 3 Tusind tak for dine svar. Dem er jeg glade for, kom endelig med flere hvis du kan.

Vil gerne have et mere dybegående svar på "hvad er et iongitter". Ikke fordi jeg ikke værdsætter det svar jeg har fået, men der må da være lidt mere om hvad et iongitter er?

Et iongitter er et gitter som forekommer i de fleste sammensætninger i syrer og baser. Her skaber det tråde og vandrer fra OH- til H+. Gitrene opstår når syrerne og baserne neutraliseres. Her er der nemlig frit løb for trådene i iongitrene.

Jeg håber det kom dine svar lidt nærmere.

Mvh Torben Jørgensen