Kemi
opløsningsmidlets betydning for sn1 og sn2
Hejsa
Kan jeg få forklaret hvilke opløsningsmidler man kan anvende til sn1 og sn2 reaktioner, og hvorfor? Har nemlig googlet hele dagen, men ikke rigtigt forstået de ting jeg har fået frem..
mvh Jansik
Svar #1
22. marts 2009 af Darwin (Slettet)
#0. Hej.
Det kommer helt an på hvilken reaktion det drejer sig om. Mange gange er solventen også fuldstændigt ligegyldig. Bemærk imidlertid, at (sekundære) alkylhalider typisk reagerer via en SN1-mekanisme når substitutionen foregår i en polær protisk solvent. Omvendt vil (sekundære) alkylhalider oftest reagere via en SN2-mekanisme såfremt det er i en polær aprotisk solvent.
Typiske protiske solvente er fx vand, methanol/ethanol, NH3, myresyre og HF. Typiske aprotiske solvente er THF, DMSO, HMPA, DMF og 1,4-dioxan.
Svar #2
24. marts 2009 af strangers
Hej Darwin
Hvad med acetone? hvilken kategori hører det ind under, hvis det hydrolyserer brombutan og dets isomere?
Svar #3
24. marts 2009 af Darwin (Slettet)
#2.
Acetone er en polær aprotisk solvent.
Jeg kender ikke til jeres forsøg, men når i har hydrolyseret 1-brombutan har I sikket fået 1-butanol via en SN2-mekanisme. Og når I har hydrolyseret 2-brom-2-methylpropan (tert-butylbromid) har I sikkert fået 2-methyl-2-propanol via en SN1-mekanisme, ikke? Hydrolyse af 2-brombutan er lidt sværere at forudsige, da det afhænger af reaktionsbetingelserne. Men hvis I har anvendt acetone (som solvent) og vand (stærk nukleofil), så er det højst sandsynligt primært foregået via en SN2-mekanisme.
Svar #4
24. marts 2009 af strangers
Hejsa
Det er sådan, at vi har tilføjet AgNO3, opløsningsmidler og de tre isomerer i forskellige glas.
Men du har ret i, at vi har fået det du sagde. Jeg skal dog bare gøre rede for mekanismerne i acetone og ethanol som opløsningsmiddel, men ved ikke heelt hvad jeg gør:s
Svar #5
24. marts 2009 af Darwin (Slettet)
#4.
I har ikke tilsat ethanol og acetone i samme glas, vel? Når opløsningsmidlet er ethanol (protisk solvent) kunne man forestille sig, at mekanismen er en SN1 - imodsætning til når det er acetone (aprotisk solvent), hvor mekanismen er en SN2.
AgNO3 tilsættes for at udfælde det tungtopløselige AgBr(s) (et hvidgult substans hvis jeg husker ret), som indikerer hvornår hydrolysen har fundet sted. Det vil kunne ses, at der er forskel på reaktionshastigheden. Den tertiære butylbromid vil hydrolyseres hurtigst.
Svar #6
24. marts 2009 af strangers
#5
Hej Darwin
Nej nej:) vi havde 3 glas for hver af solventerne indeholdende hhv. 1-brombutan, 2-brombutan og 2-brom-2-methylpropan.
========
Kommer den rumlige struktur ikke til, at påvirke resultatet? Kan du bare sige, at alle isomererne bliver Sn2, når de er i acetone?Der er jo tale om hhv. primære, sekundære og tertiære carbonatomer..
Jeg har googlet rundt i 100 år, og kan stadig ikke finde forklaringen på hvorfor protiske solventer giver Sn1 og aprotiske giver sn2.. Findes der en forklaring herfor?
Jeg takker for din hjælp:)
Svar #7
24. marts 2009 af strangers
....Derudover:
Nu har vi jo forskellige solventer osv. men er det så solventerne eller molekylernes rumlig struktur der afgør mekanismen? Hvad vægter tungest?
Svar #8
25. marts 2009 af Darwin (Slettet)
#6. Det bliver lige et hurtigt svar da jeg er på vej i seng. Jeg agter heller ikke at gå helt i dybden med det.
Primære alkylhalider vil som regel reagere via en SN2-mekanisme. Dette skyldes, at der ikke er sterisk hindring (da substituenterne blot er hydrogenatomer) således at den nukleofile kan angribe fra bagsiden hvorefter leaving gruppen skydes forud (bromid i dit tilfælde).
Ved tertiære alkylhalider (med tertiær carboncenter) er der derimod sterisk hindring, så den nukleofile ikke kan angribe bagfra. Derudover er tertiære carbokationer meget stabile (Hammonds postulat) og disse carbokationer vil eksistere som et intermediat. Tertiære alkylhalider vil derfor som regel reagere via en SN1-mekanisme (to-trinsmekanisme).
Ved sekundære alkylhalider er det lidt specielt, da der både er sterisk hindring i nogen grad samtidig med at carbokationen er nogenlunde stabil. Om sekundære alkylhalider reagerer via en SN1-mekanisme eller SN2-mekanisme afhænger derfor af solvent og valg af nukleofil. Sekundære alkylhalider vil reagere via en SN2-mekanisme såfremt det er i en polær aprotisk solvent og når det er en stærk nukleofil. Dette skyldes, at jo stærkere base i et aprotisk solvent (som jo ikke kan lave hydrogenbindinger) des stærkere nukleofil får man. Omvendt vil sekundære alkylhalider reagere via en SN1-mekanisme når substitutionen foregår i en polær protisk solvent. Her vil det protiske solvent sænke nukleofilens evne som nukleofil.
Godnat :-)
Svar #9
25. marts 2009 af strangers
Hej Darwin:)
Takker for dit svar:)
Men fik ikke helt fat i hvad sterisk hindring var?
Derudover siger du følgende:
Primære alkylhalider vil som regel reagere via en SN2-mekanisme. Dette skyldes, at der ikke er sterisk hindring (da substituenterne blot er hydrogenatomer) således at den nukleofile kan angribe fra bagsiden hvorefter leaving gruppen skydes forud (bromid i dit tilfælde).
Ved tertiære alkylhalider (med tertiær carboncenter) er der derimod sterisk hindring, så den nukleofile ikke kan angribe bagfra. Derudover er tertiære carbokationer meget stabile (Hammonds postulat) og disse carbokationer vil eksistere som et intermediat. Tertiære alkylhalider vil derfor som regel reagere via en SN1-mekanisme (to-trinsmekanisme).
Ved sekundære alkylhalider er det lidt specielt, da der både er sterisk hindring i nogen grad samtidig med at carbokationen er nogenlunde stabil. Om sekundære alkylhalider reagerer via en SN1-mekanisme eller SN2-mekanisme afhænger derfor af solvent og valg af nukleofil. Sekundære alkylhalider vil reagere via en SN2-mekanisme såfremt det er i en polær aprotisk solvent og når det er en stærk nukleofil. Dette skyldes, at jo stærkere base i et aprotisk solvent (som jo ikke kan lave hydrogenbindinger) des stærkere nukleofil får man. Omvendt vil sekundære alkylhalider reagere via en SN1-mekanisme når substitutionen foregår i en polær protisk solvent. Her vil det protiske solvent sænke nukleofilens evne som nukleofil.
Er ovenstående på trods af solventet (hhv. vand, ethanol og acetone)? Altså et primlært carbon vil altid reagere med Sn2 uanset solventet osv.? Det er kun ved sekundære carbonatomer man tager hensyn til solventet?
Til aller sidst:
"Dette skyldes, at jo stærkere base i et aprotisk solvent (som jo ikke kan lave hydrogenbindinger) des stærkere nukleofil får man"
Hvad mener du egentlig med base? Jeg har jo ikke nogle baser..
Jeg vil gerne sige tusind tak:)
Svar #10
25. marts 2009 af Darwin (Slettet)
#9.
Sterisk hindring er blot når "store grupper" sidder i vejen, så udefrakommende nukleofiler ikke har nok plads til at angribe det centrale carbon. Fx er det sværere for en nukleofil at "trænge" ind til et carbonatom med fire alkylsidekæder end et carbonatom hvor sidekæderne er erstattet af hydrogenatomer. Læs mere her.
Jeg har taget forbehold for enkelte afvigelser og har således ikke formuleret mig helt tydeligt:
Ja(!), primære alkylhalider vil altid reagere som SN2 uanset solvent. Og ja(!), tertiære alkylhalider vil altid reagere som SN1 uanset solvent. Det er kun sekundære alkylhalider hvis mekanisme påvirkes af solventen.
Det med basen er lidt mere generelt. Den nukleofile agerer jo egentligt som en base (i dette tilfælde vand). Vands nukleofilicitet øges når det foregår i en aprotisk solvent, hvor vandet ikke har mulighed for at danne hydrogenbindinger med eksterne molekyler (dvs. solventens molekyler).
Svar #11
26. marts 2009 af strangers
Hej Darwin
Tak tak og atter tak!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Du har været mig en stor hjælp! Har blot det SIDSTE spørgsmål (promise):
Kan en sn2 have et hurtigt og langsomt trin, eller gælder dette kun for sn1 reaktioner?
Svar #12
27. marts 2009 af Darwin (Slettet)
#11.
Det er kun SN1 reaktioner der har et hurtigt og et langsomt (=hastighedsbestemmende) trin. SN2 reaktioner har som bekendt kun ét trin (om dette trin så er hurtigt eller langsomt afhænger af koncentrationerne og hastighedskonstanten).
Svar #13
28. marts 2009 af strangers
Okay, den er jeg med på!! Men hvis man nu har 2-brombutan der kører efter en Sn2, er det så korrekt, at skrive reaktionen op således:
CH3CH2CHBrCH3 + H2O → CH3CH2OH2+CH3 + Br - → CH3CH2OHCH3 + Br- + H+
Eller siger man bare direkte:
CH3CH2CHBrCH3 + H2O→ CH3CH2OHCH3 + Br- + H+
Endnu engang tak:)
Svar #14
28. marts 2009 af Darwin (Slettet)
#13.
Hvis 2-brombutan køres som SN2 så vil der ikke være et carbokationintermediat.
Hvis mekanismen er SN2 kan du skrive noget i stil med:
CH3CHBrCH2CH3 + H2O <-> CH3CHOHCH2CH3 + Br- + H-
Hvis mekanismen er SN1 kan du skrive noget i stil med:
CH3CHBrCH2CH3 <-> CH3CH+CH2CH3 + Br-
...og herefter:
CH3CH+CH2CH3 + H2O <-> CH3CHOHCH2CH3 + H+
Jeg har vedlagt et par mekanismer for 2-brombutan via henholdsvis SN2 og SN1. Bemærk at man ved opskrivning af mekanismen for hydrolyse ofte benytter sig af OH-, som kommer fra vands autoprotolyse. Dette skyldes, at vand (-O+H2) i praksis er for god en leaving gruppe i forhold til halegonider. Pilene indikerer elektronoverførsel.
NB. Der ses bort fra stereokemi.
Skriv et svar til: opløsningsmidlets betydning for sn1 og sn2
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
