Debat
Side 5 - Erfaring med ABC-gruppen eller C.L. Seifert?
Svar #81
04. februar 2011 af MaibritG
Det er bestemt dejligt, at I ikke har det behov, og det er heller ikke min erfaring med Stryberg, tværtimod. Vi havde en sympatisk og kompetent sælger fra din/Jeres virksomhed, der gjorde et godt arbejde - og endda udelukkende havde HTX-huer med - og havde mere travlt med Strybergs egne produkter, end andres. Det samme gjorde sig også gældende for den repræsentant, vi fik hos C.L Seifert.
Det var heller ikke et enigt hueudvalg, der i sin tid valgt C.L Seifert. Dermed sagt, ville jeg ikke have noget imod at få en Wiberg-hue fremfor en C.L Seifert, og Jeres repræsentant i Esbjerg-området bliver med garanti også inviteret til en fremvisning igen. Det nye hueudvalg er i hvert fald blevet gjort bekendt med din/Jeres virksomhed, da vi som skole ikke er i kløerne på et specifikt huefirma, hvilket heller ikke bør være tilfældet på noget gymnasium!
Mit indlæg (#79) var mere generelt, da jeg ikke vil udpege hvilke firmaer, der har rådne tendenser, udover det firma, se indlæg #74, som blev fravalgt som leverandør på vores skole grundet blandt andet mudderkast mod andre huefirmaer.
Med venlig hilsen
Maibrit
Svar #84
07. februar 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
Kan det virkeligt passe, at studieportalen kan bruges til at rakke en konkurrent ned og selv fremføre sit eget firma? Dét er sgu utroligt.
Svar #86
07. februar 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
Du bruger selv den slags metoder, din klovn. Men hvorfor svine en potentiel kunde til? Du er vist ikke så fin i kanten selv, er du?
Svar #88
07. februar 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
Uanset hvad, så er det en decideret klam måde at føre forretning på. At du går ud og udstiller en konkurrent og siger, at folk endeligt ikke må lytte til konkurrentens argumenter - samtidigt med at du reklamerer for dit eget firma. Det kunne sagtens accepteres hvis du var en alm. kunde, der kom med en anmeldelse af firmaet. Men du er ikke andet end en forretningsmand, der går efter at tjene de penge, som dine konkurrenter tjener i øjeblikket, og dermed taler dårligt om konkurrenterne.
Svar #90
08. februar 2011 af MaibritG
Jeg tror man som hue-leverandør skal passe rigtig godt på med ikke at fremstå arrogant. Man kan vel næsten sammenligne en hue-leverandør med et corporate brand, hvor det handler om at skabe en sammenhæng mellem vision, kultur og image. Et image er bestemt nemt, at smadre ved at fremstå arrogant over for sine købere – en del hueformænd gør også deres research herinde, så på det punkt er jeg enig med #88.
Igen bliver argumentationen usagligt og erstattet med mudderkast. I dette tilfælde er det ABC-gruppen og Wiberg/Stryberg, der kaster med pludder. Hvis man selv er imod den måde branchen kører på, og klart postulerer det, så synes jeg bestemt også, at man selv skal fremstå som et godt eksempel.
Denne debat er et grumt eksempel på branchens rådne metoder - og det ser heller ikke ud til at ændre sig!
Med venlig hilsen
Maibrit
Svar #94
09. februar 2011 af Anxyous (Slettet)
Du har masser af påstande, men du mangler at bakke det op med beviser.
Jeg sidder selv i hueudvalget på min skole, og der er intet værre end personer som dig, der ikke har andet i sinde end at skræmme folk væk fra andre firmaer - og det er det, som du er i gang med, om så du vil indrømme det eller ej.
Du opnår ikke andet end at få dig selv til at fremstå til utroværdig, og det er meget uheldigt, når du repræsenterer et firma.
Svar #95
09. februar 2011 af MaibritG
Jeg må desværre beklage, men jeg synes i den grad, at du anvender de nøjagtig samme beskidte tricks, som du selv påstår C.L Seifert gør. Det er da den samme rådne omgang sladder som langt de fleste hueformænd og hueudvalg er trætte af at høre på. Jeres eneste opgave er at fremvise Jeres sortiment, og komme med et tilbud.
Det er klart, at der ikke sker en skid i branchen når firmaer, der påstår at de er sobre, anvender et forum til at sprede sladder. Sobert nej - beskidt, ja.
Du siger, at du skriver sandheden, men jeg har endnu kun set påstande uden belæg. Dette skete allerede i starten af vores debat, hvor du påstod, at ALLE hueformænd får deres huer gratis af C.L Seifert. Jeg er kun blevet tilbudt gratis merchandise og huer af ABC-gruppen og Stryberg, hvis jeg og resten af udvalget valgte dem, som leverandør.
Med venlig hilsen
Maibrit
Svar #96
09. februar 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
Er det egentligt ikke det, man kalder bestikkelse? Et eller andet sted, kan hueudvalget sige "Fuck om de er dyre. Jeg får min hue gratis".
Det bør slet ikke ske af noget som helst firma.
Svar #97
09. februar 2011 af MaibritG
#96, Jeg tror det kan anses som værende "arbejdsløn" og så er det ellers op til hueudvalgets egen moral om man vil tage imod tilbuddet om gratis huer. Personligt har jeg god samvittighed med at få min hue til halvpris, hvilket jeg overfor min klasse har været åben om - og der har ikke været problemer i den dur, da min klassekammerater ved hvor mange timer, jeg har lagt i projektet med at indhente det bedste tilbud, der passede vores klasse og skole.
Men ja, et hueudvalg kan være ligeglade og tænke på deres egen bagdel. Personligt var jeg blevet tosset, hvis det var "bestikkelse", der afgjorde valget af leverandør. Men det står jo en frit for at vælge et andet firma, end det "skolen" har valgt. Huefirmaernes kontrakter, hvis hueudvalget har skrevet under på sådan en, er nemlig til at smide ud af vinduet, og kan ikke kaldes gyldige - medmindre din egen underskrift er på den kontrakt. Som "almindelig elev" er du i din fulde rettighed til at vælge et billigere/bedre alternativ - kontrakt eller ej!
Med venlig hilsen
Maibrit
Svar #98
09. februar 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
#97
Jovist, men så skal det ikke fremlægges som "Du får din hue gratis, hvis du vælger mig". Egentligt det eneste, jeg opponerer imod :).
Lidt elevløn til dem der gør et stykke arbejde er altid velkomment og bør afføde at flere involverer sig lidt mere i det administrative arbejde mht. forskellige ting på gymnasiet (okay, når man skal have sin hue er det sgu alligevel ved at være for sent :P )
Svar #99
09. februar 2011 af MaibritG
#98, Sætningen "Du får din hue gratis, hvis du vælger mig" har jeg ikke direkte oplevet, men måden den gratis hue bliver fremlagt på, er bestemt et slagstrick. At skulle levere x-antal huer gratis til et hueudvalg, er intet sammenlignet med den indkomst, virksomheden får ved, at hele skolens afgangsklasser bestiller blå bog, merchandise og studenterhuer.
Med venlig hilsen
Maibrit
