gaskromatografi, hvordan virker det?

Det lyder meget fornuftigt!

Det er nemlig præcis de intermolekylære bindinger som afgør den tid hvormed det tager for stoffet at komme igennem gaschromatografen.

Du skriver at årsagen: " skyldes at de tiltrækker hinanden, og tiltrækningen variere efter opbygning og størrelse af molekylerne, dermed polariteten" - hvilket kun er delvis rigtigt.

Når man sprøjter sin prøve ind i maskinen så kommer stoffet omgående på gas form. De bindinger som molekylerne laver er dispertionsbindinger (også kaldet London bindinger) og dipol-dipol bindinger. Alle stoffer har londonkrafter som de tiltrækker hinanden med, men ikke alle stoffer har dipol-dipol bindinger. Det kommer an på det stof du analyserer.

Det som så afgør hastigheden hvormed de kommer ud er deres intermolekylære bindinger med det porøse rør inden i gaschromatografen, ikke de bindinger de laver med hinanden.

Men du har helt ret i at londonkrafterne imellem molekylerne øges i takt med at overfladen af molekylet øges.

Og den intermolekylære bindings styrke er jo netop en målestok for hvordan kogepunktet for et stof er, derfor kommer de stoffer med lavest kogepunkter ud først, da de ikke sidder så godt fast i røret.

Åh jeg skal lære at begrænse mig! Du har fat i noget af det rigtige!

vil du ikke udpensle det med at dem med det laveste kogepunkt kommer ud først lidt mere egentlig (:

jeg arbejder med to stoffer, heptan som var mit opløsning og så propylacetat, som var min ester, heptan kom ud først?

og har polariteten så slet ingen indflydelse?

#3  Jo det kan det godt have, men det afhænger udelukkende af hvilken kolonne der sidder i GC'en.

Den mest normale kolonne adskiller efter damptryk som kan korreleres efter kogepunkt.

Der er flere parametre man kan justere på i GC. Men ofte starter man ved en lav temperatur (f.eks. 40^oC) og så lader man temperaturen langsomt stige over tid til f.eks. 250^oC.

Men meget ofte kommer stofferne ud før temperaturen i kolonnen har noget de enkelte stoffers reelle kogepunkter. Derfor adskiller den IKKE efter kogepunkt, men efter damptryk.

Andre kolonner som er "coated" med et andet kolonnemateriale kan adskille efter polaritet, og det materiale består oftest af nogle sukkerarter som kaldes cyclodextriner. De har mange OH-grupper og kan så tilbage meget polære stoffer, mens upolære fiser lige igennem kolonnen.

Jeg har anvendt GC/MS i mange år i mit arbejde.

Hvis man nu skal arbejde med alkohol og gaskromatografi, er det så efter samme princip?