Fysik
Rødforskydning (en masse)
1.Hvor sikker er man paa rødforskydning skyldes en forlængelse af bølgelængden? Hastighed og frekvens er jo ogsaa en del af det. (stilte ogsaa spørgsmaalet i andet forum, men vil gerne have uddybet)
2.Hvordan skiller man doppler-effekten og den kosmologiske rødforskydning fra hinanden i observationerne? Altsaa hvordan ved man hvad der skyldes hvad?
3.Er det ikke cirkulær ræssonering naar man beregner afstand via rødforskydning og derefter rødforskydningens størrelse efter afstand?
4.Er "intrinsic redshift" sandsynlig overhovedet?
5.Hvilken konsekvens vil det faa hvis kvantiseret rødforskydning er sand? Jeg har hørt nogle bruge det som belæg for at vi er i centeret af universet og dermed at vi centrum for en skabelse af Gud.
Jeg skal bruge det inden i morgen klokken 16. Henvis gerne til kilder, hvis saadanne bruges.
Skriv hvilket nummer der svares paa.
Tusind tak :)
Svar #1
16. december 2009 af Jerslev (Slettet)
#0:
Ad 1) Overvej, hvad der kan ændres. Lysets hastighed i vakuum er altid konstant - frekvensen ændres ikke, da det svarer til antallet af fotoner, som et objekt udsender pr. tidsenhed, så det ville være mærkeligt, hvis det var det, der blev ændret. Tilbage er bølgelængden. Dette er selvfølgelig ikke hele forklaringen, men mere en forklaring, der skal gøre det mere plausibelt.
Ad 2) Det er også svært - Man kan gøre det på forskellige måder. En af metoder man kan bruge er af sørge for, at dobblereffekten fjernes helt fra dit eksperiment (som man gjorde, da man bekræftede den almene relativitetsteoris forudsigelse af afbøjning i tyngdefelter).
Ad 3) Der er forskel på de ting, du nævner. Rødforskydningstallet, z, kan bruges til at finde afstanden - efterfølgende kender man den teoretiske værdi for bølgelængden, og kan derfor regne baglæns til hvad man nu ønsker at finde.
Ad 4) Det er ikke noget, jeg har hørt om.
Ad 5) Det er heller ikke noget, jeg har hørt om. Til gengæld står der lidt på Wikipedia om det - dog vil jeg mene, at det er ret usandsynligt, at den slags ville være tilfældet - se eksempelvis http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/7/71/2dfgrs.png, der viser en måling af rødforskydningen væk fra jorden. Som der står i teksten vil en kvantisering betyde, at vi ville måle koncentriske ringe af rødforskydning. De eventuelle tendenser, der kan ligne dette, på billedet, skyldes blot en større samling af masse på det område - de såkaldte superhobe af galakserne og dermed en større mængde af mørkt stof.
Svar #2
16. december 2009 af QaZZaQ
ad 1) Jeg tror muligvis ikke jeg forstår hvad det er du egentlig mener. Begrebet rødforskydning referer jo i sig selv til at bølgelængden af det lys som man observerer er blevet længere.
ad 2) Måler man rødforskydning på galakser så kan man ikke som sådan udskille dopplerforskydningen. Dopplerkomponentens relative indflydelse vil dog antageligt falde med store afstande.
ad 3) Man beregner ikke rødforskydningens størrelse efter afstanden. Man ved (fra Hubble) at der er en sammenhæng mellem en galakses afstand og dens rødforskydning (hvor afstanden er fundet ved standard lyskilder). Dvs. tror man på dette, så kan man sige noget om en galakses afstand hvis man måler dens rødforskydning.
ad 4) Det korte svar er nej. Men i naturvidenskab skal man være påpasselig med at afvise noget kategorisk, så det udvidede svar er at der i vores nuværende paradigme ikke er noget som tyder på at dette skulle være en mulighed.
ad 5) Kvantiseret rødforskydning ville medføre et paradigmeskift inden for astronomi og fysik. Billedet som henvises til i #1 understøtter heller ikke ideen om kvantiseret rødforskydning. Det er i hvert fald ikke særlig 'godt' kvantiseret. Uden at kunne se enhederne af z, så ligner de 'ringe' man ser ikke andet end hvad man kunne forvente fra storskalastrukturen af universet.
Svar #3
17. december 2009 af andreaspeter89 (Slettet)
Tak for svarene.
#2
1) Jeg kan ogsaa prøve at omformulere mig til det jeg egentlig gerne vil vide. Har man nogensinde observeret i laboritorium at absorbationslinjerne i et spekra skydes mod den rødlige del ved at objektet bevæger sig væk i forhold til observatøren? Jeg er ret interesseret ogsaa i uddybende forklaring af hvordan man observerede det, hvordan var forsøget?
5) Hvilket paradigmeskifte ville det medføre? Hvilken konsekvens ville det have for vores verdensbillede HVIS det er sandt?
Skriv et svar til: Rødforskydning (en masse)
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
