Fysik
Lille sjovt spørgsmål vedr. noget resistans og Ohms lov :-)
Hej, jeg har det her spørgsmål i min bog:
Formlen (1) P = U2 / R for den effekt, hvormed en resistor omsætter energi, viser, at effekten bliver mindre, når resistansen R vokser.
Den tilsvarende formel (2) P = R * I2 viser, at effekten vokser når resistansen vokser.
Forklar denne tilsyneladende modstrid.
Ja, jeg er ikke helt sikker, men her er mit bud:
Hvis man ser på formlen P = U * I , ses det at U og I er omvendt proportionale, dvs. U vokser, så skal I falde for at P holdes konstant. Så for at verden hænger sammen må der muligvis gælde, at hvis U vokser i (1), så må I falde i (2).
Eller har det noget at gøre med R = U / I, som man kan udlede ud fra de 2 formler? Synes der er så mange op og ned forhold mellem alle værdier inden for elektricitet, så kører lidt rundt i det.
Men hvad er svaret så til spørgsmålet? Nogen, som kan forklare mig?
Svar #1
26. april 2010 af Andersen11 (Slettet)
Formlen (1) viser, at effekten bliver mindre, når resistansen R vokser og spændingsforskellen U over resistansen holdes uændret. Da U = R*I ses det, at strømstyrken I er omvendt proportional med R, når U holdes konstant, dvs I er nødt til at blive mindre, når R vokser for fast U.
Tilsvarende viser formlen (2), at effekten vliver større, når resistansen R vokser og strømstyrken I gennem resistansen holdes uændret. Igen, da U = R*I ses det, at spændingsforskellen er proportional med R, når I holdes konstant, dvs. U må nødvendigvis gøres større, når R vokser for fastholdt strømstyrke I.
Der er ingen modstrid, da man ikke både kan holde U og I konstant mens man varierer R.
Skriv et svar til: Lille sjovt spørgsmål vedr. noget resistans og Ohms lov :-)
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
