Kemi

Eksamens spørgsmål!!! Kemisk analyse.

28. maj 2010 af olav1000 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej! jeg skal til fysik/kemi eksamen om 2 dage, så please hjælp mig!

Man har en ukendt væske. Man har målt pH-værdi og den er blåfarvet. Jeg ved nu det er en base, som indeholder OH ioner. Hvordan finder jeg ud af hvilket metal der er i? Jeg ved godt man kan bruge flammeprøven, men skal OH-ionerne ikke adskilles først? og hvordan gør man det?

Håber MEGET én eller flere vil hjælpe mig!!!!! 


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. maj 2010 af Inkognito (Slettet)

Hejsa!

Ingen grund til at fjerne OH--ionerne. De giver ingen farve ved flammeprøven, så det gør ikke noget de er der.

Når man laver flammeprøven, så er det kun de positive metal-ioner, der giver en farve, så derfor gør det (som regel) ikke noget at der er nogle negative ioner i.

Der er jo også sådan, at hvis man har positive ioner i en opløsning, så skal der også være nogle negative. Det kan man ikke undgå. Ellers ville opløsningen jo blive elektrisk ladet - og det går ikke!


Svar #2
29. maj 2010 af olav1000 (Slettet)

 Mange tak!


Svar #3
29. maj 2010 af olav1000 (Slettet)

Lige et spørgsmål til: Er det det samme med en syre? Når man først har fundet syreresten vha. bundfald med reagenser, kan man så godt lave flammeprøven på hele saltet? :-) 


Svar #4
29. maj 2010 af olav1000 (Slettet)

Et ekstra spørgsmål: Hvis man har noget pulver, og tror det er organisk, så laver man påvisning af et organisk stof. Hvis man så finder ud af, at det er et organisk stof, hvad gør man så bagefter, for at finde ud af hvilket organisk stof det er? :-) 


Brugbart svar (0)

Svar #5
29. maj 2010 af Inkognito (Slettet)

Hej igen!

Tjoo, det kan man godt, men en syre indeholder (normalt) ikke nogle metalioner, så der er ingen grund til at lave flammeprøven.

Hvis syre:

- find syreresten ved hjælp af bundfald

- sæt H+-ioner på syreresten

- Eksempel: Syre-resten er Cl-. Så vil syren være HCl (saltsyre)

Hvis base (med OH-):

- find metal-ionen med flammeprøven

- sæt OH- på metal-ionen

- Eksempel: Metal-ionen er Na+. Så vil basen være NaOH (natriumhydroxid)

Hvis man har med et salt (en ion-forbindelse) at gøre (som også kan være sure eller basiske), så bliver det lidt mere besværligt.

Hvis man for eksempel har stoffet NaHSO4, så vil stoffet reagerer som en syre (på grund af H+). Med flammeprøven vil det give en gul flamme (på grund af Na+-ionen). Man kan derefter lave et bundfald, hvor man påviser SO42- -ionen. Så kan man til sidst sætte stoffet sammen til NaHSO4.

Man kan sagtens finde eksempler på salte, hvor denne simple metode ikke er helt tilstækkelig til at finde ud af hvilket stof man har med at gøre.
 


Brugbart svar (0)

Svar #6
29. maj 2010 af Inkognito (Slettet)

Hej igen, igen!

Angående spørgsmål #4 - glæd dig til kemi på universitetet...

Det er meget besværligt, fordi organiske stoffers opbygning varierer meget. Det er ikke bare noget man lige kan gøre. Det er dog ikke et større problem at finde ud af om det er et organisk stof, men hvilket organisk stof det er, er meget, meget mere besværligt.


Brugbart svar (0)

Svar #7
29. maj 2010 af Inkognito (Slettet)

Og igen...

Man kan lave en simpel test, som giver et indblik i hvilke atomer der er i det organiske stof.

Hvis man brænder et organisk stof af, så vil flammen være:

- sodende, hvis der er et stort indhold af C-C dobbeltbindinger (det svarer til et stort indhold af C-atomer i forhold til H-atomer)

- blå, hvis der er et stort indhold af O-atomer (i forhold til C- og H-atomer)

- grøn, hvis der er et indhold af Cl-atomer og man brænder stoffet af på en kobbertråd (det kaldes Beilsteins test)


Skriv et svar til: Eksamens spørgsmål!!! Kemisk analyse.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.