Kemi

Aktuel- og formel koncentration

06. november 2010 af Pigemus (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej

0,100 mol ethansyre opløses i vand til volumenet 2,00 L.

Formelle koncentration er 0,05 mol/L

Jeg har reaktionsskemaet: H20 + CH3COOH <-> H30^+ + CH3COO^-

Jeg skal så forklare hvorfor ethansyrens aktuelle koncentration må være mindre end dens formelle koncentration?


Brugbart svar (0)

Svar #1
06. november 2010 af Phienix (Slettet)

c = 0,05 mol/L

H2O + CH3COOH <--> H3O+ + CH3COO-

Din formelle koncentration er den koncentration, du angiver, hvis du regner med at hvis stoffet ethansyre (CH3COOH) alene består på den form. Men du kan se i ovenstående ligevægt, at da det er en syre, kan den smide en af sine protoner og være på sin anione form CH3COO-.

Den aktuelle koncentration af ethansyre må altså svare til din formelle koncentration (hvis alt bestod af ethansyre), fratrukket den koncentration, der er tilstede af ethansyren, som har mistet sin proton. Sagt matematisk er

(I)      [CH3COOH] = c(CH3COOH) - [CH3COO-]

Hvis [CH3COO-] = 0, vil [CH3COOH] = c(CH3COOH).
Men da du ved, at noget vil være deprotoneret fra ovenstående ligevægt, vil [CH3COO-] > 0, og der gælder altså at ud fra ligning (I) at

[CH3COOH] < c(CH3COOH)


Svar #2
06. november 2010 af Pigemus (Slettet)

TAK


Skriv et svar til: Aktuel- og formel koncentration

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.