Spørgsmål om bevidsthed

Bevidstheden eksisterer kun i kraft af hjernens aktivitet...

Har du et bevis eller en kilde?

Videnskaben kan jo ikke bevise, at bevidsthed er uløseligt forbundet til hjernen, da forskningen i nærdødsoplevelser indikerer det modsatte.

Når man er nær-død er hjernens aktivitet jo ikke stoppet... Der går et godt stykke tid fra hjertestop til fuldstændig hjernedød...

Bevidsthed er et produkt af aktivitet i vores hjerne: Et komplekst samspil mellem mange forskellige dele af hjernen: Sanseindtryk, som lyde, syn og lugte giver sammen med indtryk fra erindringen mennesket en platform, vi kan reagere ud fra - vi er bevidste om os selv og vores omverden, og vi er i stand til at reflektere over begge dele. Men helt at forstå bevidstheden er ikke uproblematisk.

kilde: http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Hjernen/20070205152613.htm

Hvor sidder bevidstheden?

De fleste forskere er idag enige om, at bevidsthed opstår på grundlag af aktivitet i hjernens nerveceller.

Men ikke dermed sagt, at bevidstheden sidder fx i sit eget center i hjernen. Bevidstheden er et resultat af samarbejde mellem processer flere forskellige steder i hjernen. Men forskellige hjerneområder er centrale for bestemte funktioner relateret til hjernen.

Aktivitet i hjernestammen, som er en forlængelse af rygmarven op i hjernen, er betydende for, at vi er bevidste, i den betydning at vi er vågne og ikke sover eller er bevidstløse.

De mere avancerede bevidsthedsfunktioner, kernebevidstheden og den udvidede bevidsthed skyldes specielt aktivitet i pandelapperne. Disse sidder i den forreste del af hjernen og har den overordnede funktion, at de planlægger og sørger for udførelse af vores handlinger. Områder i pandelapperne dirigerer opmærksomheden og har dermed indflydelse på indholdet af vores bevidsthed. Derfor er arbejdshukommelsen afhængig af pandelapperne, som har forbindelse til mange andre områder i hjernen.

Ved hjælp af pandelapperne samles og integreres informationer fra forskellige dele af hjernen: Synsindtryk fra områder i nakkelapperne, høreindtryk fra tindingelapperne, føleindtryk (fx smerte og berøring) fra isselapperne, og information om, hvorvidt en situation er god eller dårlig for os blandt andet fra et område kaldet amygdala som ligger langt ind i tindingelapperne. Al denne information samles i bevidstheden, og giver os et grundlag for at planlægge og igangsætte reaktioner eller nye handlinger.

Arbejdshukommelsen har ikke blot adgang til information, der kommer fra omgivelserne. Gennem forbindelser til tindingelapperne, som er involveret i langtidshukommelsen, har arbejdshukommelsen desuden adgang til erindringer om tidligere oplevelser og erfaringer. Dette giver mulighed for den udvidede bevidsthed, som tillader os at reflektere over vores liv og lægge langsigtede planer. Denne evne er der ingen andre dyr, der er i besiddelse af.På trods af, at man efterhånden ved en del om, hvilke dele af hjernen, der har at gøre med vores bevidsthed, ved man stadig meget lidt om, hvordan aktivitet i hjernen bliver til bevidste oplevelser. Problemet med, hvordan den nøjagtige forbindelse er mellem den ydre verden og det indre.
 

kilde: http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Hjernen/20070205154940.htm