specifik og uspecifik immunforsvar

DET USPECIFIKKE IMMUNFORSVAR (DET INNATE, MEDFØDTE)

Ved fødselen er det nyfødte barn forsynet med et ”grundsystem”, der skal hjælpe med at beskytte barnet. Dette medfødte (innate) immunforsvar bibeholdes hele livet – og ændrer sig ikke. Det består af: huden og slimhinderne, celler, der cirkulerer i blodbanen, f.eks. ædeceller ( fagocytter ), og komplementsystemets mange proteiner.
- Hud og slimhinder
- Celler:
NK -celler (naturlige dræberceller)
Granulocytter
Makrofager
Fagocytter

Komplementsystemet (Ca. 20 forskellige proteiner i blodet).

DET SPECIFIKKE IMMUNFORSVAR

B - og T - cellerne kaldes tilsammen "det specifikke immunforsvar", ”det adaptive immunforsvar” eller ”det erhvervede immunforsvar”, fordi hver enkelt B - eller T -celle reagerer specifikt på det smittekim, som den er beregnet til at skulle bekæmpe. Det kan også ”huske” smittekim, som det tidligere har bekæmpet, derfor er immunreaktionen i det specifikke immunforsvar kraftigere ved et efterfølgende angreb fra det samme smittekim.

Hvad er B-Lymfocytter (B-Celler)?

B-celler er specialiserede lymfocytter, der har som opgave at producere immunglobuliner (Ig).
B-cellerne dannes i knoglemarven og findes i forskellige dele af kropsvævet, f.eks. lymfeknuderne, milten og tarmene, men i mindre grad i blodet.

I tarmen hos hønsefugle findes et organ, Bursa Fabricii, som er nødvendigt for udviklingen af B – celler.
(Et lignende organ, en såkaldt bursa - analog, har man ikke kunnet lokalisere hos mennesket.) B – cellerne er opkaldt efter denne bursa - og ikke efter f. eks. Bruton, som i 1952 beskrev medfødt antistofmangel i blodet (agammaglobulinæmi).

Når B-cellerne stimuleres af et "fjendtligt" smittekim, udvikler de sig til plasmaceller og begynder at producere immunglobulin, som ”fedter” smittekimene ind og gør dem lettere at finde for makrofager, granulocytter og T-celler.

Når B-cellerne har været indsat i bekæmpelsen af et smittekim vil nogle B-celler kunne ”huske” dette smittekim, og er derfor klar, hvis det samme smittekim skulle komme igen.

Hentet fra http://idf.dk/immunsystemet-mainmenu-64/immunforsvaret-mainmenu-31

kan du formulerer dit spørgsmål lidt anderledes?

Specifik immunforsvar tolker jeg som f.eks. en vaccination. Ved en vaccination injicerer (indsprøjter) man svækkede bakterier, vira eller lignende, som så giver anledning til antistofdannelse. Bliver man en anden gang ramt af dén sygdom, man engang blev vaccineret imod, vil ens immunforsvar "genkende" mikroorganismerne, som begynder at lave antistoffer. Nu findes antistofferne jo allerede fra vaccinationen, så man har gode muligheder for at komme let gennem sygdommen.