Fysik

acceleration af tog

28. april 2011 af placebo321 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Et IC3-togs acceleration

Når man kører et tog, kan man bestemme togets acceration ved hjælp af et lod ophængt i en snor. Loddets svinger nemlig ud fra lodret stilling, mens toget accelerer. Ved at måle størrelsen af udsvinget kan man beregne togets acceleration.

I et IC3-tog måles, at udsvingsvinklen er 6,5 grader, mens toget accelerer. Massen af lodet er 76g.

a) Beregn størrelsen af tyngdekraften på lodet?  (lavet)

b) Indtegn de pile der viser størrelse og retning af de kræfter, som virker på loddet under accelerationen samt bestem toget acceleration

Jeg har indtegnet, Fs (snorkraft), Ft (tyngdekraft) og Fres (resulterende kraft).

FØRST regnede jeg

Fres = Ft * sin(v)

m*a=m*g*sin(v)

a=g*sin(v)

ved at opdele tyngdekraften i hhv en y-komposant og en x-komposant, hvor x-komposanten stod vinkelret på snorens retning. Her havde jeg tegnet den resulterende kraft som værende vinkelret på snoren.

MEN!

så blev jeg fortalt, at den resulterende kraft var parallel med vandret og altså ikke vinkelret på snoren. Er det rigtigt?

For så kan a beregnes af

Fres=m*g*tan(v)

Jeg har desuden vedhæftet billede, hvor jeg har tegnet den resulterende kraft parallelt med vandret. Skulle de i stedet for være vinkelret på snoren? JEg er også i tvivl om den vender mod højre eller venstre

Vedhæftet fil: ac.png

Brugbart svar (1)

Svar #1
28. april 2011 af peter lind

Det er korrekt at den resulterende kraft er vandret loddet med ophæng accelerer jo sammen med toget som accelererer i den vandrette retning


Svar #2
28. april 2011 af placebo321 (Slettet)

Så min tegning er korrekt?


Svar #3
28. april 2011 af placebo321 (Slettet)

Og så bruger jeg formlen

Fres=Ft*tan(v)

m*a=m*g*tan(v)

a=g*tan(v)

til at beregne den ene side (Fres) i den udspændte trekant, hvoraf accelerationen kan beregnes


Brugbart svar (1)

Svar #4
28. april 2011 af peter lind

ja. Du kan også se det fra togets side. Der vil optræde en skinkraft som holder lodsnoren ud til siden. I det tilfælde skal den resulterende kraft være 0. I virkeligheden er det skinkraften du har afsat på din figur.


Svar #5
28. april 2011 af placebo321 (Slettet)

Men hvis loddet ikke bevæger sig og blot holdes ud til siden, så har det da ikke nogen acceleration?


Brugbart svar (1)

Svar #6
28. april 2011 af peter lind

Du skal være opmærksom på i hvilket inertialsystem du ser det i. Hvis du ser det fra jorden accelerer lod sammen med toget, så kræfterne er som du angiver i din figur. Hvis du ser det inde fra toget er det ikke længere et inertialsystem. I dette system vil en tilføjelse af en fiktiv kraft, der ligner den gravitionelle kraft få det til at se ud som om du er i et inertialsystem. Med denne fiktive kraft tilføjet vil du få at den samlede kraft på loddet er 0. Set fra toget bevæger loddet sig jo ikke.


Skriv et svar til: acceleration af tog

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.