Kemi
Formelle- og aktuelle koncentration?
Hej
Nogler der kan fortælle hvad forskellen er præcis på den aktuelle koncentration og den formelle koncentration?
Svar #1
06. juni 2014 af Heptan
Hvis du har noget syre, fx ren eddikesyre, uden vand, vil alle molekyler være på formen CH3COOH .. dvs. at ingen molekyler har reageret i en syre/basereaktion. Du ved præcis hvor meget eddikesyre du har.
Lad os sige at vi hælder den mængde eddikesyre i vand. Eddikesyren reagerer nu med vand, og vi får en blanding af eddikesyre og "eddikebase" (kaldet ethanoat). Vi kender den formelle koncentration, da vi vidste hvor meget ren eddikesyre vi hældte i, men da eddikesyre har reageret med vand, vil koncentrationen være ændret og ukendt.
Men da vi kender styrkeeksponenten for eddikesyre kan vi beregne præcis hvor meget eddikesyre der har reageret. Vi kan altså beregne den aktuelle koncentration af eddikesyre ud fra den formelle koncentration.
Simpelt sagt er den aktuelle koncentration af eddikesyre i opløsningen altså, ja, den aktuelle koncentration, lige nu.
Den formelle er den vi formelt set har, men som vi ikke i virkeligheden har. Man kan sige at den formelle koncentration er summen af de aktuelle koncentrationer af både eddikesyre og den korresponderende base. Eller den mængde vi hældte i til at starte med.
Et mere simpelt eksempel er måske at opløse NaCl i vand. Hvis vi fx har 2 mol NaCl, og gerne vil opløse det i 1 L vand har vi altså en formel koncentration på 2 mol/L NaCl i vand. Men i virkeligheden er koncentrationen af saltet NaCl lig med 0, da alle ioner i NaCl har reageret med vand, og er spaltet til at bestå af Na+ og Cl- ... den formelle koncentration af Na+ er nu 2 mol/L, ligesom Cl- er 2 mol/L.
Skriv et svar til: Formelle- og aktuelle koncentration?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
