projektopgave i de naturfaglige fag, fysik og kemi, biologi og geografi

Det staves: Kræft. 

Jeg vil gerne hjælpe jer, men i bør selv undersøge det først og så stille lidt mere specifikke spørgsmål. Der er nok litteratur om emnet. 

okay, men kan du godt hjælpe med de to spørsmål?

Jeg synes, i selv skal undersøge det først. Jeg vil gerne kigge det efter. 

Se evt. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kraeft/

Lægehåndbogen kan også bruges, men det er sikkert for svært stof. 

har læst en del, men kan bare ikke komme helt ned i dybden med hvordan det opstår og hvordan man behandler det.

tak for linket.

Projekt opgaven i 9. er ikke den sværeste opgave af dem alle. Så tag det roligt. I skulle nødig lave unødvendige fejl fordi i skynder jeg for meget. Jeg har ikke selv lavet en opgave om kræft, men det er et godt emne. Mit bedste råd til jer er, at sørg for at svare så godt som i overhovedet kan.

Mit bud på svaret af det første spørgsmål ville være: Kræft er en sygdom, som generalt alle kender. Det er en meget dødbringende sygdom, idet den er en af de mest hyppige sygdomsformer. Kræft kan opstå, når cellens DNA er blevet beskadiget. Hvis skaden i DNA'et ikke kan repareres af det menneskelige DNA-reparationssystem, giver det mutationer, der kan ændre sekvensen i det gen, hvor skaden er opstået.

Der er meget mere til det end bare det svar. Og i skal også helst lige lave en general forklaring om hvorfor kræft er så kendt som det er? Og hvilke steder i kroppen der er størst chance for at få kræft.

Held og lykke med skriveriet drenge og, eller piger håber at jeg kunne hjælpe

tusin tak, det var en hjælp jeg kunne bruge til noget.

vi er to drenge, håber vi får et godt arbejde ud af det.

Kræft kan opstå, hvis cellens DNA er blevet beskadiget. Hvis skaden på DNA'et ikke kan repareres af det menneskelige DNA-reparationssystem, vil der opstå mutationer, der kan ændre sekvensen i genet, hvor skaden befinder sig. Kræft kan også opstå, hvis genreguleringsproteinerne ændrer sig. Ændringerne i genekspressionen kan give celler kræftkarakteristiska. Uhindret celledeling er en af de mest kendte karakteristiska. Mutationer vil opstå helt spontant pga. fejl i reparationsmekanismen, men skadelige stoffer kan påvirke antallet af mutationer. Mutationer kan både være gavnlige, farlige eller ikke ændre noget.

Kræft er en genetisk sygdom, hvor flere forskellige mutationer opstår, og det giver enten cellen nyerhvervede funktioner eller tab af funktioner. Forandringen fra en normal celle til en kræftcelle sker i flere trin, hvor det kræver flere mutationer, før cellen får en fysiologisk ændring, der karakteriseres som kræft. Kræftcellerne kan med deres egenskaber udkonkurrere de normale celler, og herved kommer de genetiske ustabile celler til at dominere. Den normale celleligevægt forskubbes herved, fordi kræftceller er selvforsynende med vækstsignaler, ikke påvirkelige af vækstblokerende signaler, undgår apoptose stimuli, undgår kontaktinhibering, har en ubegrænset evne til at dele sig, kan lave angiogenese og lave metastase. Kræftcellerne besidder ikke nødvendigvis alle af disse egenskaber. 

DNA mutationerne kan være somatiske eller gonadale. Der findes flere slags mutationer som: punktmutationer, rammeskiftsmutationer, inversionsmutationer, insertionsmutation og deletionsmutation. Der findes både gen- og kromosommutationer.

Specifikt eksempel:

Kronisk myeloid leukæmi opstår som et resultat af kromosomtranslokation - man får et Philadelphia- kromosom. Der sker en translokation mellem kromosom nr. 9 og 22, hvorved der fås nye arvelige egenskaber (BCR-ABL genkompleks). Dette kompleks danner et protein, der får leukæmicellerne til at dele sig uhæmmet, og giver dem en forlænget levetid. Dette giver et forøget antal af cellerne her i knoglemarven og i milten, der vil blive forstørret. Leukæmicellerne kan ikke udøve deres immumfunktion, grundet de befinder sig på et umodent stadie. Der tages dog pladser fra raske blodceller. 

Miljøpåvirkninger kan give mutationer såsom røntgenstråling og ioniserende stråling (særligt solens stråler). Mutagene stoffer kan også være asbest, tungmetaller osv. Tobak er den største synder i forhold til dødelige cancer tilfælde, hvilket f.eks. skyldes det meget mutagene stof benzo(a)pyren, der kan omdannes til benzo(a)pyren-diol-epoxid ved en enzymatisk reaktion. Dette stof kan interkaleres i DNA gennem guanin. Virus og bakterier kan også øge riskoen for mutationer. 

Behandlingerne er specifikke for de forskellige kræftsygdomme. 

Mon ikke også DrNielsen har en ting eller to at tilføje/rette på et tidspunkt. 

Er spørgsmålstegnene en fejl, eller er der noget, du er i tvivl om? 

ingen af delende, jeg vil bare have en større viden, så min fremlæggelse bliver bedre, da jeg ikke er særlig god til at fremlægge...

Okay. Håber det har hjulpet lidt. 

Her er der noget om behandlingsformer: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/kraeftbehandling/behandlingsformer/ 

Det kunne da godt være jeg havde et lille indspark ;)
Der er sådan set nævnt mange gode pointer allerede, så her kommer bare et par strøtanker til yderligere læsning:

- Det er rigtigt nok at man kan anskue cancer som en genetisk sygdom. Cancer kan opstå på et utal af måder - fælles er at der sker ændringer i genomet. De klassiske eksempler er selvfølgelig stråling, røg, asbest osv. Mange cancere er udløst af irritanter, andre er spontane mutationer. Langt de fleste - hvis ikke alle - er nok en kombination. Cancer er uendelig komplekst - derfor er det også så svært at behandle. For at overskueliggøre kompleksiteten, har man reduceret sygdommen til 10 hallmarks; The 10 hallmarks of cancer. Disse er gode lige at kaste et blik på. De er vigtige idet de øger forståelsen for hvad der egentlig kræves førend en cancer er udviklet.

- Fordi cancer er så forskelligartet er det svært at sige hvordan cancer behandles. I hovedtræk siger man, at kemoterapi forlænger liv, mens kniven(operation) kurerer. Det hænger sammen med, at det er svært at slå alle celler ihjel med medicin. Der skal bare være én overlevende cancercelle, så har man potentielt et recidiv potentiale. Når man opererer er det som regel fordi canceren er pæn og afgrænset i en tumor. Herved er det lettere at fjerne den. Tumorere kan deles mellem malign(ondartet) og benign(godartet) med et par tommelfingerregler;

- Benigne er pænt afgrænsede, maligne er diffuse

- Benigne har som regel ikke angiogenese(karnydannelse), det har maligne

- Benigne har som regel intet dødt væv, det har maligne fordi de som regel er aggresive og deler sig hurtigt

- Benigne metastaserer ikke, det gør maligne

Der findes en række flere karakteristika som du selv kan slå op.

Behandlingen af cancer hviler generelt på kemoterapi, strålebehandling samt kirurgi. Alt efter hvor og hvilken type canceren er, vil man vælge den bedste terapi. Nogle cancere reagerer ufattelig godt på kemoterapi, andre meget lidt. Kronisk myeloid leukæmi som er nævnt ovenfor behandles eksempelvis med Imatinib, som hæmmer den tyrosinkinase som Philadelphia translokationen har aktiveret.

Mikroorganismer kan også føre til kræft, og gør det i større eller mindre grad. Som regel er det virus der bliver set på, men en bakterie som Helicobacter pylori er forholdsvis stærkt associeret med ventrikelcancer(cancer i mavesækken). I den virale del af spektret er der et par klassikere;

- Humant papillomavirus(specielt subtype 16 og 18) er meget stærkt associeret med cervixcancer(livmoderhalskræft). HPV er desuden associerert med anal- samt peniscancer.

- EBV(Epstein-Barr virus) er associeret med Burkitts lymfom

- Hepatitis B virus(HBV) er associeret med hepatocellulært karcinom(en rigtig træls levercancer)

- Humant herpesvirus type 8 er associeret med Kaposis sarkom

Cancer bliver meget hurtigt uoverskuligt når man begynder at dykke ned i det. Skriv en besked eller her på tråden hvis du vil vide noget specifikt :-)

hej og tusind tak for din lange kommentar, det var til meget hjælp.

kan du hjælpe med hvordan man kan behandle det?

Jamen som anført beror behandlingen typisk på:

- Kemoterapi: cellegift som slår delende celler ihjel. Disse stoffer kan være targeterede, men er som regel forholdsvis uspecifikke. Et eksempel på cellegift er methotrexat som er en folsyreanalog. Folsyre skal bruges under celledeling. Derfor vil hurtigtdelende celler rammes kraftigst. Det er som regel immunceller, hvorfor methotrexat kan bruges mod eksempelvis gigt som er en sygdom hvor kroppen angriber sig selv. I princippet kan det bruges mod cancer også, men jeg tror ikke man gør det i Danmark. Jeg har taget det med for at illustrere virkningsmekanismen i et klassisk stof.

Strålebehandling: lokaliseret strålebehandling med ionisernde stråling som ødelægger som ødelægger arvematerialet. Rationalet er, at normale celler er bedre til at reparere sig selv, hvorfor man skal bestråles med jævne intervaller.

Kirurgi: Fjernelse af malignt væv. Det er ikke altid det er muligt at gå kirurgisk til værks. Det kan være fordi der er tale om en tumor i blodet - altså maligne blodceller. Det kan også være at tumor sidder i hjernen hvor den ikke kan nås. Det kan også være at tumor er så højmalign og diffus at den har metastaseret til andet væv. Her vil det være meget svært at operere da det er svært at vide hvor kræften ellers er.

Derudover findes der andre mere avancerede tiltag som f.eks. knoglemarvstransplantation, hvor imuunsystemet skydes fuldstændig i sænk med medicin. Herefter indgives stamceller i blodbanen, som selv finder vej til knoglemarven og koloniserer denne. Herved dannes nye, mature(modne), ikke maligne celler.

Håber det var til hjælp :-)

Det kan du vist selv klare med en simpel google søgning. 

Du skal jo trods alt også selv lave noget.